104
Men til min Lykke kom en maltesisk Ca¬
per, som ere Tyrkernes afsagde Fiender, og
bemægtet sig det tyrkiske Skib. Og da jeg
som et Barn græd og ville hiem til mine
Forældre, spurgte de mig, hvorledes jeg var
kommet paa dette Skib. Jeg sagde, at min
Pige havde lokket mig med sig, og da de
examinerede Pigen, tilstod hun, at Jøden
havde kiøbt hende dertil. Hvorpaa de bandt
Jøden til Masten, og pidskede ham gandske
nøgen og det saa længe, indtil han gik til
Bekiendelse, at han ville sælge os i Constan¬
tinopel. Paa denne Bekiendelse løste Mal¬
teserne ham fra Masten og kastede ham ud
i Havet. De ville og have givet min
Pige den samme Løn, men jeg bad for hen¬
de, saa at hun blev forskaanet fra at giøre
Jøden Sælskab.
Men denne min Glæde varede kuns kort,
thi der kom tvende Søe=Røvere fra Tripo¬
lis, som uagtet Maltesernes tappre Modvær¬
ge, bemægtet sig deres Skib og bragte os
til Tripolis; dog kom der ikke fleere af mal¬
teserne til Tripolis end to, hvilke ikke kun¬
de have den Lykke enten at omkomme ved
