110
res Fædreneland, og saaledes skille mig ved
all den Fornoyelse, som jeg havde ventet
mig at nyde af Deres behagelige og umi¬
stelige Omgang? Ak! min Herre! sagde jeg,
De behager at sætte en farlig Prøve paa
min Erkiendtlighed. Men min Herre kand
let vide, hvad Jndtryk det ene Ord Fæ¬
dreneland kand giøre paa et landflygtigt
Menneskes Hierte. Jeg maatte være, sag¬
de jeg videre, det uskiønsommeste Skarn,
om jeg ikke med den største Taknemmelig¬
hed skiønnede paa Deres Godhed og Ædel¬
modighed, som langt overstiger mine Kræf¬
ter at vederlegge, saa at jeg skal være Dem
forbunden til evig Tiid; dog kand jeg ikke
nægte, at jo den naturlige Kierlighed, som
er imellem retskafne Forældre og Børn over¬
gaaer alting, og altsaa kunde jeg umuelig
betage mine kiæreste Forældre den Glæde,
som de vilde faae, om de kunde see deres
forlorne Barn igien. Jeg veed vel, at man
er sine Velgiørere næsten de samme Plig¬
ter skyldige, som sine Forældre, dog haaber
jeg at min Herre ikke tager mig det unaa¬
digt op, om jeg ville glæde de Hierter, som
jeg saa inderlig har bedrovet. For resten
