115
Saasnart vi vare komne hiem til Liva¬
dia, falt jeg i en farlig Sygdom af Sorg
og Bedrøvelse deels over mine kiere Foræl¬
dres for tilige Død, og deels over min ee¬
neste Broder, som jeg havde faaet at vide
at han flakkede om i fremmede Lande, og
saasom jeg havde lært, hvad Farer der lig¬
ger i Veyen for unge Mennesker, saa sør¬
gede jeg meest for ham.
J denne Svaghed opvartede Hr. K**
mig, som han kunde have været min Fa¬
der og jeg hans Datter, ja, jeg saae tit og
ofte hvorledes Taarerne trillede ned af hans
Kinder, hvilket skar mig i mit Hierte, som
jeg dog mindst tænkte, at han skulle have
faaet saa stoer Deel udi.
Ved Himmelens Forsyn og min Vel¬
giøreres Omhue for mig blev det omsider be¬
dre med mig, og ligesom min Svaghed tog
af, tog min Velgiøreres Glæde til, saa at
jeg kunde læse den rene Fornøyelse af hans
Øyne over mit Velgaaende.
Da jeg var bleven gandske frisk og hav¬
de ved min Velgiøreres fornuftige Raison¬
