116
nements faaet Bugt med Sorgen, som svæk¬
ker og forkorter det menneskelige Liv, spurg¬
te min Velgiørere mig smilende og sagde:
Nu min kiere Frøiken D**, er der endnu
meere i Jtalien, som kunde trække dem fra
Livadia, og formaae Dem til at forlade
mig? Ak! min Herre! svarede jeg sukkende:
Dersom jeg vidste hvor min eneste og kie¬
reste Broder var i Verden, kunde jeg end
og have det Hierte at reyse om det var tu¬
sinde Miile for at tale med ham. Det var
en lang Vey, sagde han smilende, og tog
mig ved Haanden; men da De nu ikke
veed, sagde han fremdeles, hvor Deres Bro¬
der er, kand jeg da overtale Dem til at
blive hos mig, som vil være Dem i Faders
og Broders Sted, paa det at jeg kand des¬
bedre opfylde mit Løfte, som jeg giorde min
Kone og Deres Veninde, nemlig at jeg al¬
drig maatte forlade Frøikenen, hvilket Løf¬
te mig synes at jeg best kand opfylde, naar
min kiereste Frøiken ikke vil afslaae min Be¬
giering, som er denne, at De vil agte mig
værdig til Deres Mand, efter at De nu
er overbeviist om min reene Kierlighed, og
vi kiender hinanden.
