118
min allerkiereste Frøiken fra at give mig sit
Hierte. Jeg kunde ikke forstille mig, som
mange af vort Kiøn beflitter sig paa; men
sagde: Min Herre, mit Hierte skal høre
Dem til, som den der har lagt det beste
Plaster paa det, da det var færdig af Sorg
at briste, og da jeg finder en hemmelig Til¬
bøyelse til at elske min dyrebare Velgiøre¬
re, skal Deres Villie være min.
Han omfavnede mig, og gav mig det
første Kys, og derpaa drak vi Bryllup uden
fleere foregaaende Formaliteter, vi elskede ik¬
ke paa romansk Maade, og giorde mange
Knæefald for hinanden, vi gav ikke vor
Kierlighed tilkiende ved Øyekast, falske Com¬
plimenter og Fortvivlelse; men saasom vi
kiendte hinanden, og Dyden lønner sig selv,
saa ægtede vi hinanden, og levede et kier¬
ligt og fornøyet Ægteskab. Dog havde vi
ingen Børn.
Da vi saaledes havde smagt de Sød¬
heder, Herligheder og Fornøyelser, som et
kierligt Ægteskab fører med sig. Maatte
jeg og friste og smage den bittre Skaal,
naar et saa kierligt Ægtebaand skal opløses;
