119
thi efter otte Aars Ægteskab faldt min kie¬
reste Mand i en Sygdom, og da han mær¬
kede at den var til Døden, bar han Om¬
sorg for at han fik ald sin Rigdom samlet i
Juveler og Ædelsteene, og raadede mig at
reyse til mit Fædreneland, thi det kunde
være farligt for mig at være i dette fremmede
Land. Her kunde jeg vel vidtløftig fortæl¬
le vores høystbedrøvelige Afskeed; men da
man let kand forestille sig, hvorledes tvende
Ægtefælle ere til Mode, naar de skal adskil¬
les, saa vil jeg ikke opholde Dem dermed,
da jeg og ikke vel kand taale at tale der¬
om.
Min kiereste Mand døde og jeg udøste
de Taarer, som saa værdig en Mands Død
fortiente.
Min Mand havde og ved Skrivelse om¬
bedet sin Ven i Lepanto at bære Omsorg
for mig efter hans Død. Da jeg derfor
havde gjort alle Ting i Guld og Ædelstee¬
ne, og aflagt mine Tienestefolk saaledes, at
de ikke havde nødig at tiene, og havde gi¬
vet en anseelig Capital til de fattige Christ¬
ne i Byen, forlod jeg Livadia, og havde
