121
tagen een; men saasom vi havde en staaen¬
de Vind og de hidsede alle Seylene, var vi
saa lykkelig at vi undgik denne farlige Giest,
ja mit Hierte begyndte at klappe i mit Bryst
og jeg sveedte Angstens Sveed; men jeg
glemte ey heller at takke Himmelen, som
reddede os saa vel.
Ja, endnu meere, at jeg var saa lykke¬
lig, at Skipperen af Frygt for Søe=Røver¬
ne glemte at sætte mig i Land ved Guasto
di Amone, saa at det ligesom var Himlens
Villie at vi skulle forfølges af Søe=Røvere,
paa det at Skipperen her kunde sette mig i
Land ved Atri, hvor jeg saa uformodentlig
skulle finde min kiereste Broder, som jeg saa
ofte havde sørget for, og som jeg tænkte at
være langt borte i fremmede Lande.
Derpaa endte Madame K?? sin Historie
og omfavnede sin kiereste Broder, og bad mig
som en Fremmed at forlade hende, om hunl i
saa lang en Fortællelse ikke havde frembragt
sine Ord i den Orden, som hun burde.
