12s
tig Ven har formaaet mig til at forrette
dette Erinde, hvilket jeg vil giøre mig en
Fornøyelse af at kunde forrette efter Ønske.
Ak! sagde hun, skulle jeg vel have no¬
gen ærlig Ven paa dette fremmede Sted,
naar jeg undtager Dem, min Hr. Bo,
ney, sagde hun fremdeeles, og blev utaal¬
modig, jeg er den Ulyksaligste under Solen,
og fremmed i den heele Verden; jeg har flyg¬
tet fra min Moster, og fulgt med en Troe¬
løs. Jeg er forhadt af mine egne, og for¬
ladt af den Ærligste. Ak! jeg Elendige!
jeg har bygget paa en Skygge, og grundet
mit Haab paa en Boble. Jeg har villet
undgaae en mindre Ulykke for at styrte mig
i en større. Jeg greb efter Bestandighed,
men fik fal kaa Avner, som flyver, hvorhen
en hver Vind fører dem. Jeg kastede mit
Anker paa den i mine Tanker meest trøfaste
Bund, men ak! der var kun det lose Sand,
og nu maae min usle Baad ene flakke
om paa det vildsomme Verdens Hap, og
som gandske vist vil opsluge den midt iblant
de forskrækkelige Modgangs Bølger. Ak!
jeg Ulyksalige, raabte hun, og vreed sine
Hænder.
