130
at vinde Frøikenens Hierte tilbage, som han
saa uskyldig havde mist, ja, at han var fær¬
dig til at afbede sin Forseelse, dersom han
turde kuns komme for Frøikenens Øyne.
Ved disse Ord fik Frøikenen ligesom Liv
paa nye, og spurgte om Hr. Dek endnu
var den samme som for? Jeg forsikrede, at
det var hans eneste Ønske, at finde Frøi¬
kenen ligesaa uforandret som han selv var.
Er Hr. De? da ikke den troløse og
Meenedere, som jeg har erklæret ham for i
mit Hierte, spurgte Frøikenen.
Jeg: Han fortiener en langt bedre Ca¬
rakteer, og han er den ærligste Elskere under
Solen.
Frøik. Og det Fruentimmer, som jeg saa
uskyldig har hadet er hans Søster og ikke
min Rival?
Jeg: Jntet mindre, men hun er hans
kiødelige Søster.
Frøik. Og den elskværdige Hr. D: øm¬
sker mit Venskab?
Jeg: Han ønsker intet heller; thi uden
det kand han ikke leve.
