132
I det samme traadde Hr. D? og hans
Søster ind ad Døren.
Det er vel unødigt at fortælle, hvorkø¬
des disse saa yndige, dydige og forstandige
Personer toge imod hinanden, da enhver,
og i sær den, som har følet Kierligheds Virk¬
ning, nok kand forestille sig, saa behagelig en
Samling.
de turde neppe see pag hinanden af en
yndig Bluefærdighed, og det var ligesom en
hemmelig Undseelse i Førstningen forbod dem
at tale, derpaa forekom de hinanden med
at løbe hinanden i Mode og at kaste sig i
hinandens Barm. De græd af Glæde,
og den enes Taare vædede, den andens
Kinder.
Da de vare komne lidt til sig selv igien,
bade de hinanden om Forladelse for deres
Kierligheds Feyl, og det paa den allerbevæ¬
geligste Maade, og man kunde læse den op¬
rigtigste Fortrydelse tillige med den inderlig¬
ste Fornøyelse af begges Øyne.
Under alle disse Kierligheds Bevægelser
og Ophævelser stod Madame K og jeg
