134
forlade hinanden i Sorg eller i Glæde, i
Medgang eller i Modgang, men ville have
lige Deel i Lykkens ustadige Omvexlinger,
saalænge Himlen ville tillade det, og at in¬
tet uden Døden skulle være mægtig til at
opløse det Ægteskabs-Baand, som den ree¬
ne Kier ighed havde knyttet imellem dem.
Saaledes bleve disse to ædle Hierter i¬
gien forenede, som i en kort Tiid havde
været langt adskilte fra hinanden, og den
reene Kiertigheds Zld, som nogen Tid hav¬
de ligget under Mistænkeligheds Aske og næ¬
sten var bleven qvalt, begyndte strax at bry¬
de frem, da Mistanken blev ryddet af Vey¬
en, ja, den brændte endog iangt stærkere
nu end tilforn.
Vi kand da see heraf at Kierlighed er
mistænkelig og at Mistanken betager Kier¬
ligheden sin Sødhed. Hvorfore elskende
Personer maae vel vogte sig, at de ingen
Anledning giver til Mistanke, i fald de
vil smage Sødheden i den reene Kierlighed
og undgaae Sindets Uroelighed, som er den
største Plage for en Elskere.
