146
Kierlighed til Leonora, og underkiøbt hendes
Pige til at forføre hende ud i Skoven, og
da denne Forrædere har villet friste Leonoræ
Dyd, har hun som et dydigt Barn sat sig
til Modværge; men dette U=menneske, i hvem
han end maatte være, har gandske vist en¬
ten dræbt hende, eller og flygtet bort med
dem begge.
Vi undsaae os for offentlig at lade lyse
efter dem, som nogle Deserteurer, for ikke
selv at underkaste os slette Menneskers Spot
og Vanære. (Da der findes desverre man¬
ge, som glæder sig inderlig over andres Ulyk¬
ke.) Men vi bare Sorgen hemmelig, og
mine Forældre græmmede sig jo længer
meere.
iin Det var dog umuelig at denne Handel
kunde dølges; men det rygtedes snart over
det heele Land, at Frøikenen af D? med
hendes Pige havde om Natten stiaalen sig
ud af hendes Forældres Huus, og var boxt¬
løben med en Mandsperson; men det, som
forekom os meest underligt i alt dette, var,
at ingen Mandsperson, der i Nærværelsen,
blev savnet, og med andre havde hun in¬
gen synderlig Kiendskab.
