147.
Herremanden, vor Naboe, Bakonen af
8, kom til os paa den tredie Dag efter
min Søsters Undviigelse. Han havde aller¬
rede spurgt denne sørgelige Tildragelse; men
saasom han forgieves havde friet til min
Søster, og han desuden med min Fader
havde tabt en Prores, angaaende Jagten,
kom han meere for at glæde sig over os i
vor Bedrovelse, og hugge Saar i Saar,
end for at trøste de meest Bedrøvede.
Han fandt os alle med nedslagne An¬
sigter og forrigfulde Hierter. Min Moder
holdt Sengen endnu, og min Fader sad i
en Lehnestoel.
Ey! sagde Baronen, med en spodsk og lige¬
som triumpherende Miine, af hvad Aarsag fin¬
der jeg dem saa forsagte, kiere Naboer? Fruen
har maaskee været i Barsel=Siue i Nat og
derfor maa sove i Dag? Og De min Hr.
Dek, sagde han til min Fader, er vel ble¬
ven træt paa Jagten, og maa hvile Dem
i Deres Lehnestoel? End De, min Herr
Junker! vendte han sig til mig, De seer jo
saa flad ud, og hænger saa dybt med Næ¬
sen, som Deres Kiereste kunde have skienket
