152
lagt hos dig til Dyd og gode Sæder. Til¬
giv din Søster sin Forseelse, og lad ikke af
at spørge efter hende. Vedligehold vor Stam¬
me, og lad ikke Navnet uddøe; men vær
for alting varlig og forsigtig i at vælge
dig en Kone.
Min Moder døde, og kort derefter maat¬
te jeg ligeledes begræde min Fader.
Da han saae min Moders Liig, udbrød
han sukkende med disse Ord: Jeg er mæt
af Livet, og ønsker ikke at leve et Øyeblik,
naar jeg skal lide Skibbrud paa mit gode
Navn og Rygte. Jeg har efterkommet en
Faders Pligt i at opdrage sine Børn, og
derudi har intet forseet mig, uden det kand
kaldes en Forseelse af en Fader at nægte si¬
ne Børn for stor Frihed, som er den visse
Fordervelse for mange.
Han fik et farligt og uformodentlig An¬
stød, og med stor Møye fik disse faa Ord
udtalt: Hævn dig aldrig paa Baronen, min
Søn, men opfør dig stedse som en ærekier
Cavaillier. Du er eneste Arving; men skul¬
le min forlorne Datter imod ald Forhaab¬
