153
ning komme til Live igien, skal hun gaae i
halv Arv.
Faa Minutter derefter døde min Fader,
og min eneste Trøst og Tilflugt var at græ¬
de og bejamre vor Families totale Undergang.
Jeg var nu eene tilbage, og gik ligesom
i en Udørken. Jeg kiededes ved at være
hiemme, og naar jeg var ude, længtes jeg
efter det fortrædelige Hiem. Mine Foræl¬
dre og Søster, som næsten paa engang saa
pludselig bleve mig frarevne, stode mig sted¬
se i Tankerne.
Jeg fattede det Forset, at sette en For¬
valter over Godset, og selv at reyse Uden¬
lands, hvortil jeg længe havde havt Lyst,
men som min Fader aldrig ville give sit
Samtykke til, men altid sagde, at jeg end¬
nu var for ung til at udlades i den vild¬
somme og forføriske Verden.
Efter at jeg havde forsynet mig med en
tæmmeligi Guldbørs, begav jeg mig paa
min Udenlands Reyse, og tænkte, maaskee
jeg kand endog være saa lykkelig at finde
