133
veed du dog ikke at giengielde! Jngen har
endnu undgaaet din straffende Hevn. O!
at jeg og kunde leve den Dag at høre,
min kiære Søsters Forræder ligeledes maat¬
te undgielde. Ak! hvor mange, tænkte jeg,
lader sig dog ikke forlede og forføre af de
nederdrægtigste Æreskiendere under det be¬
dragelige Løfte af Ægteskab. Det var der¬
fore at ønske, at en Deel vilde være min¬
dre lettroende, hvor Æren kand staae den
hoyeste Fare for at lide Skibbrud.
Fra Genf agtede jeg at reyse il Hoved¬
Staden i det Franske Rige, endskiønt jeg dog
ikke, som andre unge Cavallerer, var befængt
med disse forføriske Tanker, at ingen kunde si¬
ges, at have reyst udenlands, uden han i den¬
ne Stad havde lært de artigste Sæder, ga¬
lanteste Videnskaber, og, som det fornemme¬
ste, sat nogle 1000 over styr.
Jeg begav mig altsaa paa Reysen, og
fik en ung og lystig Person til Compagnon.
Vi kiørte næsten en halv Miil uden at vi¬
de, vi havde Mund; thi den ene ville, at
den anden skulde begynde at tale.
