159
Nu var det min Reyse=Kammerat umue¬
1 ligt at kunde tie længer, og derfor brød den
1 lange Taugshed.
Jeg maae tilstaae, sagde han, at en vis
Skribent har givet os en temmelig rigtig
Beskrivelse over det smukke Kiøn i Svid¬
serland. De ere særdeles artige Fruentim¬
mer; men fører næsten en utaalelig Com¬
mando i deres Huuse.
Tænk engang, sagde han, jeg havde en
Vertinde i Genf, som, endskiønt hun var
J knap en 20 Aar, befoel sin gamle Mand,
i der gierne kunde have været hendes Fader
at være hiemme i sit Huus hver Aften for
" Klokken slog 9. Engang hendte det sig at
I den arme Mand biede nogle faae Minuter
a over den fastsatte Tid, men han blev saale¬
5 des modtagen af hans unge Herskerinde, at
han aldrig vovede det oftere.
Jeg maae sige, svarede jeg, at det var
i næsten en magelss Artighed af den unge
! Kone, at hun ikke kunde afsee sin gamle
Mand; men ønskede derimod altid at have
ham hos sig. Det var at ønske at alle un¬
ge Koner vare saa vel sindede imod deres
