167
Gloser for en Skrøbelighed, end for en vir¬
kelig Ondskab.
Men jeg mærkede alt for vel at mine
kiere Velgiøreres Kierlighed og Godhed for
mig formindskedes Dag fra Dag. Ja, man
befoel mig omsider at blive paa mit Kam¬
mer, indtil de sendte mig Bud at komme
for deres Aasyn. Jeg kunde saaledes sidde
ene paa Kammeret halve Dage, undtagen
naar min lille Veninde listede sig op til mig;
thi vores Venskab var ikke bleven svækket
ved vores ulige Skiebne. Hun misundte
mig ikke min Skiønhed, og jeg fandt in¬
gen Fornøyelse i hendes Gremhed, (hvilket
dog er noget rart iblant unge Fruentim¬
mer)
En Dag hendte det sig at jeg var i
Stuen og efter Sædvane hørte de Spotte¬
Gloser, som kunde have været empfindtlige
for en anden meere end for mig. Men da
der uformodentlig lode sig nogle Fremmede
anmelde, bød man mig strax at gaae paa
mit Kammer.
