174
tigste Opførsel. Hun var munter og lystig,
og oplivede mig mange Gange, naar jeg
var meest sorrigfuld over min kiere Søsters
Undvigelse.
Da jeg reyste herfra, og havde beslut¬
tet at see mig endnu videre om i Verden.
Sendte jeg hende hiem til min Forvalter.
Det var knap at jeg kunde slide mig fra
hende, thi hun var ikke at trøste, men raab¬
te stedse: Ak! ædle Velgiørere, kom dog
snart Hiem, at jeg ikke skal døe af den ree¬
neste Længsel. Himlen ledsage Dem, sag¬
de hun, derpaa skiltes vi ad
Da jeg var i Madrit fik jeg Brev fra
min Forvalter, næsten af følgende Jndhold:
Min Herre!
"Jeg burde vel være Dem meget for¬
bunden for det artige lille Meubel, De
har tilsendt os fra Deres Udenlands Reyse,
men tvert imod. Ere der saadanne man¬
ge Udelands, ønsker jeg aldrig at komme,
fra denne Gaard. Jeg har ikke havt en
rolig Time, siden denne lille Hierte=Tyv
