183
forvarede de ureeneste Ting i det prægtigste
og kostbareste Kar. Ak! min Datter, naar
en Skiønhed først er kommet saa vidt, at
den er indtaget af sig selv, staar den stoer
Fare for, og er nær ved at beskiæmmes. En
saadan Skiønhed, som er forelsket i sig selv
og i sit udvortes, legger sielden Vind paa
at forbedre det indvortes, saasom hun føder
og fornøyer sig selv med den søde Jndbild¬
ning, og tænker at hun er fuldkommen nok,
helst da hun ikke glemmer at forlange det
flatterende Speyls Samtykke og Tilstaael¬
se, og hun faaer ikke andet at høre end
Lov-Taler og hendes Skiønheds Berømmel¬
se af Hyklere, og saadanne, som seer kun
alene efter det udvortes og lader sig nøye
med de blotte Skaller.
tDerpaa fortalte min Fader mig følgen¬
de Historie, uagtet at han havde neppe saa
mange Kræfter at han kunde udføre, den;
men saasom han vidste at Børn med største
Agtsomhed hører paa Historier, og best kand
huske det, som meest kildrer deres Øren,
kunde han ikke efterlade at underviise mig,
endog paa denne Maade.
