189
fornøyet Sind, og med den meest indtagen¬
de Høflighed og uskyldig Venlighed, og med
de fornuftigste Discourser fornøyede Mon¬
sieur Artighed saaledes at han mange Gan¬
ge sukkede og ønskede i sit Hierte at Pittig¬
hed havde tillige sin Søsters Skiønhed el¬
ler og at Forfængelighed havde sin Søsters
Dyd; thi han fandt sig altid fornøyet ved
Vittigheds Omgang, da han derimodk al¬
tid gik fra hans smukke Forfængelighed
med et uroeligt og misfornøyet Sind.
Da Monsieur Artighed i lang Tid saa¬
ledes havde sukket over Forfængeligheds U¬
rimeligheder, og forgieves ventet Forbedring
hos hende, sagde han omsider sukkende til
Pirtighed, da de vare eene: Dyrebare
Bittighed, hvor pilde jeg ikke ønske at De
foruden deres herlige Egenskaber ogsaa hav¬
de noget af Deres Søsters Skiønhed, hvil¬
ke Ord Pittighed optog med saadan en
anstændig og behagelig Lystighed, som et
Fruentimmer kand vise, der ikke har nogen
egentlig Hensigt, og svarede at hun var vel
fornøyet med sig selv, og ville stræbe at væ¬
re alle retsindige til Fornøyelse.
