201
findstyve Aar. Men jeg mærkede dog af
dette at den unge Adelsmand maatte være
forliebt i min Moster.
Jeg fandt og et andet Brev til min
Moster fra min Formynder, hvoraf jeg saae
at han og havde gode Tanker til hende.
Men jo ældere min Moster og jeg blev,
jo avindsygere blev hun, saa at jeg maatte
slutte, at hun var af den Tanke, at hun
tabte de Aar, som bleve lagte til mine; thi
da jeg ungefær var bleven femten Aar, kun¬
de hun neppe taale at nogen Mandsperson
saae paa mig, eller talede med mig.
Ja, jeg maatte ofte høre ved Thee=Bor¬
det, at jeg var lykkelig, at Naturen havde
begavet mig med saa stor Skiønhed, at jeg
kunde stikke Øynene ud paa alle dem, som
saae mig. o. s. v. Da min Moster nogle
Gange havde igientaget disse Ord, og hun
blev Dag fra Dag meere koldsindig imod
mig, tog jeg engang Mod til mig og sva¬
rede med den største Beskeedenhed, at jeg
takkede Himlen for saadan Gave, at være
vel skabt, og at jeg ogsaa ved sammes Bi¬
