203
Hvad? sagde min Moster, og blev iv¬
rig, tænker du, at du maa omgaaes og ta¬
le med alle dem, her komme? Ney, du maa
ikke engang see paa nogen, og langt mindre
tale med dem. Himlen bevare mig svarede
jeg, det er vel aldrig min hierte Mosters
Alvor? Jeg kand jo dog ikke sidde som et
Træe=billede, uden at svare, naar nogen
taler mig til, og det vilde jo lade urimeligt
at ville vende den Nakken, som vender mig
Ansigtet? En fornuftig kand jo gierne see
og tale uden derfor at begaae noget anstøde¬
ligt og usømmeligt?
Gak fra mig din knipske Tøs, sagde min
Moster, og blev vreed, jeg troer, du vil
raisonnere? Jeg veed nok, sagde hun vi¬
dere, hvad Tab jeg har gjort, siden du kom
i mit Huus. Jeg vil ikke tale om - - -
Ja din Formynder ? -, han holder jo
immer Øye med dig og ? - - Jeg er nu
ikke længer - -- See! der kommer Jun¬
ker i -- gak paa dit Kammer siger jeg,
og kom ikke meeere for mine Øyne i Dag.
Jeg gik gandske bedrøvet og tillige tan¬
kefuld bort. Og saaledes blev min Moster
