206
alvorlige Ting, saa kunde hun en heller taa¬
le at jeg ville læse i smukke og opbyggelige
Skrifter, men talte mig haant til og sagde:
Hvad? vil Frøikenen læse sligt? Hvem af
Deres Stand finder man vel med en Postil
og Taare=Perse for sig. Vil Frøikenen
maaskee ikke svare til sit Navn; men vil
forringe sine adelige Anhær og slaae en Streg
over sit adelige Vaaben? Ney, min gode
Frøiken, saadanne Bøger er kun skrevet
for Pøbelen.
Ved saadan en Omgang og Underviis¬
ning kunde det beste Gemyt have blevet for¬
dervet og bragt i Vildfarelse; men mine kie¬
re Forældres Formaninger havde slaget saa
dybe Rødder i mit Hierte at jeg aldrig kun¬
de forglemme dem, hvorfore jeg og stræbte
at følge dem, det beste jeg kunde. Jeg var
og allerede kommen til den Alder og Skiøn¬
somhed, at jeg kunde bruge den sunde For¬
nuft og giøre Forskiel imellem Got og Ont.
Min Mameselle var og saa nedertrægtig,
at hun gjorde mig end og tusinde Anmod¬
ninger om at tillade den unge Adelsmand,
som min Moster i sær yndede, at giøre mig
