217
de faa, som udstaaer deres Prøve, og ind¬
til Enden opholder sig i Afholdenheds Land,
og flittig besøger Taalmodigheds Rilde,
bliver omsider indladt i Fuldkommenheds
Land, hvilket Land er af saa ubeskrivelig
en Herlighed, at intet kand sættes i Ligning
dermed, og den meest veltalende Tunge maa
tie, og den klygtigste Pen maa legge sig.
Da vi saaledes havde gaaet et got Styk¬
ke Vey, kom vi omsider ud af Skoven til
den skiønne og grønne Egn, som jeg tilforn
havde seet. Denne Egn gav Øynene det
behageligste Syn; thi den var beprydet med
de deyligste Blomster af alle Slags Farver.
Denne saa indtagende Eng vrimlede og med
Mennesker i tusinde Tal af alle Stænder.
Hvad synes dig herom? sagde Engelen
til mig. Men da jeg stod henrykt i en dyb
Forundring, og dette fortryllende Sted li¬
gesom bandt min Tunge med Taugsheds
Lænker, sagde Engelen: Denne prægtige Eng,
som du her seer, er den falske Lyksaligheds
Eng, som du med saa stor Attraae tragte¬
de efter tillige med denne Vrimmel af Men¬
nesker. Alle de Blomster, som Du her seer,
