219
ster, hvilket Syn er næsten ligesaa latterligt
som det er tillige med de andre bedrøveligt.
Kort sagt: her gaaer Letfærdige, Tvetunge¬
de, Bedragere, Øretudere, Hyklere, Dob¬
lere, Drukkenbolte, Fraadsere, ec. &. som
alle hver paa sin Maade forlyster sig i den¬
ne falske Lyksaligheds Eng.
Men alle disse betænker ikke, hvor for¬
dervelige de Blomster ere, som de her op¬
sanker og fornøyer sig med, og hvor farlig
og falsk den Grund er, som de saa glædelig
dandser og springer paa; thi under dem er
en fæl og bundløs Afgrund, som ikkun er
overdraget med en meget tynd Skorpe-Jord,
hvorfore og mange midt i deres indbildte
Herlighed slipper igiennem denne falske Lyk¬
saligheds Eng, og bliver opslugt af det
under dem usynlige Svælg, og bortført af
den uendelige Evigheds Strom, som løber
ved Siden.
Akl Himmel! raabte jeg, det syntes mig
to sank ned og blev gandske borte. Ja, sag¬
de Engelen, det er saa, og disse tvende faae
deres velfortiente Løn; veed Du hvem de
vare? Ney, svarede jeg. Det var just din
