220
Formynder og Mameselle, sagde Engelen.
Ak, min Herre, raabte jeg: Er der da in¬
gen Redning for dem? Kand de aldrig kom¬
me op igien? Ney, svarede Engelen, det
Sted, hvor de slap igiennem, blev strax
tillukt, og det bundløse Evigheds Dyb har
allerede opslukt dem. De har forlystet sig
saalænge med Dellystigheds Blomster, og
fornøyet sig med Underfundighed, og forført
de Alleruskyldigste, indtil den bidende Orm
med sine hvasse og skarpe Tænder afskar al¬
le deres Vellysters Blomster, og den na¬
gende Samvittighed begyndte at bebreyde
dem deres forargelige Forhold, og da de ik¬
ke kunde fordrage saadan Jrettesettelse, vil¬
de de dømme deres Dommer til evig Land¬
flygtighed, og med ald optænkelig Forlystel¬
se bortslaae saadanne fortrædelige Tanker
og da, de derfore sprang alt for lystig om
paa denne farlige og falske Grund, brast
Grunden og de bleve opslugte midt i deres
Forlystelse af Lvigheds Svælz.
Ak! Himmel, raabte jeg atter: Der sy¬
nes mig at en anden ogsaa midt i sin For¬
nøyelse begyndte at nedsynke, og allerede
