222
Skridt fra Tid til Evighed, og en Haand¬
Vending imellem Lyksalighed og Ulyksalighed.
Derpaa tragde Engelen ud) og just da
hun var paa Pynten af Evigheden, og nær¬
mest ved at gaae under, tog han hende un¬
der Armene, og, da han ligesom havde bragt
hende ind i Tiden paa nye, førte han hen¬
de hen til mig.
Men saa snart hun saae mig, syntes
mig, at hun blev gandske bestyrtset, dog
med de kierligste Favnetag bad mig tusinde
Gange om Forladelse, og derpaa forsvandt
hun for mine Øyne.
Mig syntes i Søvne at jeg var færdig
at daane over denne Tildragelse; men En¬
gelen tog mig ved Haanden og sagde:
Min Datter, nu har Du seet, hvorle¬
des det gaaer dem, som gandske overlader
sig til Vellyst og Glæde. Meget faa har
den Lykke som Din Moster, at blive red¬
det.
Saaledes har Du ogsaa villet opsøge
den falske Lyksaligheds Egn, da Du flyg¬
tede fra Din Moster, og tænkte at Lyksa¬
