236
randsage sin egen Opførsel, og da hun ret
lærte at kiende sig selv, blev hun saa han¬
ge for sig selv, at hun af Angest og Græm¬
melse blev saaledes angreben at hun maat¬
te gaae til Sengs, og vi havde neppe tro¬
et hende til Livet. (Jeg maa dog sige dem
dette, at Frøikenens Mameselle levede saa¬
længe, at hun bekiendte alle Ting, og sag¬
de at Frøikenen var uskyldig.)
Froikenens Noster har da saaledes væ¬
ret angreben siden den tredie Dag efter De¬
res Flugt, og i ald den Tid har hun me¬
get væmodig beklaget sin forrige Opførsel,
og allermeest bejamret, at hun skulde saale¬
des forgribe sig imod Dyden selv sin kiere¬
ste Søster-Datter. Dog, sagde Pigen, er
det ligesom det tegner noget til Bedring med
hende, og maaskee Himlen endnu imod al¬
les Formodning kand forlænge hendes Dage.
Vi faldt i den største Forundring over den¬
ne Tildragelse med Formynderen og Mamesel¬
len, og Hr. D? sagde, at dersom man ikke
vilde ansee ham for en Fanaticus, torde han
sige, at deres Endeligt og hastige Bortrykkelse
svarede rigtig til Frøikenens forhen havde
Drøm.
