237
Det var næsten Dag, førend vi slog os
i til Rolighed, dog kunde Frøikenen ikke gaae
i til Sengs førend hun fik at vide hvorledes
hendes Moster befandt sig, og da Vaage¬
Konen berettede os at hun havde næsten i
to Timer sovet gandske roelig, hvilket hun
hidindtil i denne Svaghed ikke havde gjort,
1.
haabede vi en god Forbedring, og derpaa
begav vi os til Hvile.
Om Morgenen befandt vi til vores stør¬
ste Glæde Frøikenens Moster saa vel, at
hun kunde tale med os, og anhøre vore For¬
tællelser i sær Madame K?? hendes Histo¬
rie, hvorover hun ligesaa høylig forundrede
som glædede sig. Kort sagt: det blev bedre
Dag fra Dag med hende, og hun levede en
fornuftig og dydig Kone mange Aar deref¬
ter til vores største Fornøyelse.
Der blev og strax gjort Anstalter til
Frøiken S?? og Hr. D deres Bryllup,
og Frøikenen med sin Kiereste Hr. D?? tog
hendes Fædrene Gods i Besiddelse, og Ma¬
dame Ko? og jeg forblev hos dette saa lige.
dydige Ægte=Par; thi vi kunde ingenlunde
taale hinandens Skilsmisse.
