Forordning om danske Skoler og Skoleholdere i Kbhvn.
Vi Frederik den fjerde osv. gjøre alle vitterligt, at eftersom Os elskelig Hr. Christen Worm, Biskop over Sjællands Stift og Os elskelige Præsident Borgemestere og Raad i vores kongelige Residentsstad Kjøbenhavn for Os allerunderdanigst haver andraget, at de danske Skoler sammesteds, særdeles siden Kontagionens Tid, ikke skal isære i den Stand, at der jo behøves med dem nogen anden Anstalt at gjøres, da have Vi efter deres gjorte Forslag, saasom Ministerium Hafniense i alle Poster tillige med ere enige, allernaadigst funden for godt, at med danske Skoleholdere og Skoler sammesteds herefter skal for holdes, som følger.1. Ingen, som ej bekjender sig til den uforandrede Augsburgiske Konfession, maa fordriste sig her i Staden Skole at holde. Formaster sig herimod nogen saadan, bør han eller hun uden al Naade strax forvises Landet. Dog forsstaas ej herunder de Skoler, som de Reformerede allernaadigst er tilladt at holde, naar de ikkun ere indrettede efter de dennem af Os den 23. Aprilis 1714 allernaadigst meddelte Privilegiers 4de Articul.
2. Saa maa og ingen herefter understaa sig at holde Skrive- eller Regneskole samt at oplære de Unge i deres Børnelærdom, med mindre han tilforn af Sognepræsten i det Sogn, hvor han Skole agter at holde eller holder, er overhørt og siden af Øvrigheden forordnet. Formaster nogen sig derimod at handle, bøde, naar det hannem ,overbevises, første Gang tyve RdIr., anden Gang fyrgetyve Rdlr., Halvdelen til Angiveren, Halvdelen til de Fattige; befindes han tiere i samme Forseelse, sættes han af Øvrigheden for nogen Tid i Fængsel paa Vand og Brød.
3. Dog skal det ej være forment, at jo en eller anden, som dertil er bekvem, man undervise dem, hvilke det begjærer, i Bogholderiet, naar de sig ej fordriste Ungdommen i Gudsfrygt og deres Børnelærdom tillige at oplære. Thi slige, som alene i Bogholderiet agte at undervise, overhøres ikke af Sognepræsten, men konstitueres af Magistraten, som skal skjønne, om de dertil ere bekvemme. Men befindes nogen, som alene er antagen til Bogholderi at lære, ikke des mindre hemmelig at undervise Ungdommen i deres Børnelærdom og Christendom, da skal han lige saa vel som andre Skoleholdere sig med de Børn, han saaledes oplærer, for Provsten og Sognepræsten i Kirken indfinde, hvor da slige Børn med andre overhøres.
4. Og som ej saa mange Skoleholdere i Kjøbenhavn nu findes, at al Ungdommen af dem kan i Guds sande Frygt oplæres, saa skal det være enhver Sognepræst tilladt i sit Sogn at drage Omsorg for at faa dygtige og bekvemme Personer opspurgte, som til slige Embeder kunne være skikkede, enten de ere Studentere eller andre gode Guds Børn, hvilke han da, naar de ere flitteligen overhørte, forsender til Øvrigheden, som dennem beskikker til Embedet. Og saa tit nogen Skoleholder ved Døden afgaar eller flere behøves end de tilforn anordnede, forholdes dermed ligeledes.
5. Med Skolemesterne i Christianshavns Børnehus, ved Hospitalet i Brøndstræde samt ved de danske Kirkers fattige Børns Skoler, ved Holmens og Vor Frelseres Kirke paa Christianshavn, ved St. Petri, den Herre Zebaoths og Frederikshavns Kastels Menigheder forholdes det, som hidindtil haver været sædvanligt.
6. De Skoleholdere, som nu ere eller herefter antages, skulle bo paa visse bekvemme Pladser i Sognene, hvilke Øvrigheden dennem saaledes anviser, at de ej bo hverandre for nær, men her og der i Staden, paa det Ungdommen ej skulde have for lang Vej at gaa til Skolerne.
7. Det skal ikke nogen være tilladt at holde Skrive og Regneskole alene, med mindre i saadan Skole Børnene tillige i Guds sande Frygt oplæres. Har den, som Regne- og Skriveskole agter at holde, ikke saadan Kundskab i Guds Ord og Troens Artikler eller ikke den Gave, at han deri bekvemmeligen kan oplære andre, bliver det hannem tilladt at holde i sit Hus en bekvem Person, som dog tilforn af Sognepræsten skal være overhørt, hvilken Ungdommen i Gudsfrygt kan oplære, som det ej heller formenes dennem, der kan have god Kundskab om Gud og et godt Pund at lære andre, men ej den fornødne Erfarenhed i Skrive- og Regnekunsten, at holde i deres Skoler en Person, bekvem i sligt, Ungdommen at undervise.
8. Saasom adskillige af Kvindekjønnet, dels Enker, dels Ugifte, sig have nedsat Skoler at holde, kan det dennem vel bevilges, naar de tilforn af Præsterne ere overhørte og af Øvrigheden samtykte, men herefter antages ikke letteligen Læremestersker, uden det maatte være, at de bleve forbunden til at undervise Pigebørn alene samt Drengebørn under fire Aar gamle og ej derover.
9. Hvor Skolemesteren haver en god, gudelig og i Guds Ord kyndig Hustru, bliver det hende tilladt; naar hun tilforn er overhørt af Sognepræsten, at undervise Pigebørnene i Guds Frygt, som da kunde være i et Kammer for sig selv under hendes Opsyn, og han kan da visse Timer oplære dem i Regnen og Skriven enten selv eller ved den Person, som han dertil holder, saafremt ikke han eller hun har selv den fornøden Erfarenhed.
10. Det maa ingenlunde være tilladt, at Drenge- og Pigebørnene sidde iblandt hverandre eller paa Bænke sammen i Skolerne. Men er der ej Lejlighed, at de kunne sidde i adskilte Kammere, bør i det mindste Drengene sidde paa den ene og Pigerne for sig selv paa den anden Side af Skolen.
11. Naar Provsten aarligen overhører Ungdommen i Stadens Sognekirker, skulle alle Skoleholderne og Læremesterskerne, endog de, som den 5te Art. ommelder, være forbundne at møde i det Sogns Kirke, hvor de bo, med deres Ungdom, saavel Drenge- som Pigebørn. Udebliver nogen, straffes første Gang paa tyve, anden Gang paa fyrgetyve Rigsdaler og tredie Gang miste sit Embede.
12. Naar ellers Præsterne i Stadens Kirker selv katechiserer, skulle de tilsige en eller flere af de i Sognet boende Skoleholdere eller Læremestersker, dem med iberegnet, som den 5te Art. nævner, ligesom de finde fornøden, hvilke da med deres Ungdom uvejgerligen skulle møde i Kirken. Sidde de Præsternes Bud overhørige og indfinde sig ej med Ungdommen til Katechisation, bøde første Gang ti, anden Gang tyve Rigsdaler, tredie Gang have. deres Embede forbrudt.
13. Naar nogen imod den 2den, 11te og 12te Art. saaledes har forset sig, at han, hun eller de skulle bøde til de Fattige, giver Sognepræsten i hver Sogn, hvor saadanne bo, det strax for Direktørerne over de Fattiges Væsen tilkjende, som anmode Magistraten at lade Bøderne inddrive, hvortil de og bør være dem behjælpelige. Men fortjener deres Forseelse enten Forvisning af Landet efter den lste Post eller Fængsel paa Vand og Brød efter den anden eller Afsættelse fra Embedet, andrager Sognepræsten det for Øvrigheden, som strax skal se de Skyldige straffede.
14. De, som holde Skole, bør for alting vogte sig for, at de ej giver den Ungdom, de oplærer, Forargelse med Banden og Sværen eller anden uchristelig Gjerning. Befindes de bevisligen i saadan Synd, bør de med Eftertryk straffes eller efter Sagens Beskaffenhed aldeles sættes fra deres Embeder.
15. Saa skulle og Skoleholderne. og Skoleholderskerne være forbundne med Alvorlighed at give eller lade give Agt paa Børnenes Adfærd, som de undervise, og det ej alene medens de ere i Skolerne, men end og naar de ere uden for dem. Befinde de, at Børnene enten med Banden og Sværen eller anden Udyd og Ugudelighed have forsyndet sig, bør de give deres Forældre eller Paarørende det tilkjende og derforuden selv straffe dem.
16. Skulde nogen Skoleholdere eller Skoleholderske befindes enten uflittig og forsømmelig eller uskikkelig i Liv og Levnet, saaledes at han eller hun ej ved Sognepræstens Formaning bedrer sig, da andrages det af Sognepræsten for Øvrigheden, som straffer den Skyldige efter Forseelsens Beskaffenhed og, i Fald den er saa grov, ganske afsætter ham eller hende fra Embedet.
17. Alle Skoleholdere og Skoleholdersker, som nu ere i vores kongelige Residentsstad Kjøbenhavn, og hvilke det bliver tilladt herefter at holde Skole, de alene undtagne, som meldes i den 5. Art., skulle inden fire Uger efter denne 1 Juni. Forordnings Publikation opkaldes pas Raadstuen og der tages i Ed. Saa skal og enhver af dennem legeres et Exemplar af denne Forordning, den de og have skriftligen at forbinde sig til at efterleve, saavidt dennem vedkommer, hvilke deres skriftlige Reverser altid skal være i Magistratens Gjemme.
18. Skoleholderne og Skoleholderskerne maa ingenlunde oplære Børn, som ere fødte af danske Forældre og intet vide af det tyske Sprog, i deres Børnelærdom paa Tysk, ej heller de, som ere fødte af tyske Forældre og i det danske Sprog ukyndige, paa Dansk, med mindre de tillige samme Børn i Sprogene saaledes oplære, at de kunne forstas og gjøre Rede for, hvad de sige, saa at naar et Barn, født af danske Forældre, der haver lært sin Børnelærdom pas Tysk, eller et andet, født af tyske Forældre, der kan have lært den paa Dansk, examineres, det da kan sige Meningen i det ene Sprog, af hvad det haver lært i det andet, samt forstaa Ordene, med hvilke de taler. Saa maa og ej i Skolerne andre Bøger bruges end de, der stemme overens med den uforandrede Augsborgiske Bekjendelse og af Facultate theologica pas Kjøbenhavns Universitet ere approberede.
19. Og paa det Skoleholderne samt Læremesterskerne kunne have des bedre Tid og Lyst til at undervise Ungdommen, ville Vi dennem for Byens Tynge og Tjenester, som Vagtehold, Rodmester- og Forstander-Embeder, allernaadigst have forskaanet, fra hvilke Tynger og Tjenester de dog hidindtil have været forskaanede.
Thi byde Vi hermed og befale Os elskelige Præsident, Borgemestere og Raad samt Byfogden i bemeldte vores kongel. Residensstad Kjøbenhavn, desligeste alle andre, som denne vores Forordning under vort Kancellisegl tilskiket vorder, at de den paa behørige Steder til de Vedkommendes Efterretning strax lader læse og forkynde. I Særdeleshed ville Vi have Biskoppen over Sjællands Stift allernaadigst anbefalet, at han den Anordning gjør, at forskrevne Forordning næste Søndag efter dens Publikation bliver efter Højmesse af alle Stadens Prædikestole oplæst og siden ligeledes aarligen hver første Søndag efter Paaske.
Fra: Samling af Bestemmelser vedrørende Borger- og Almueskolevæsenet i Kjøbenhavn : 1891