Christian 5.s Danske Lov 1683
XV. Cap:
Om Dægne og Substituter.
1. Art:Til Dægne skal herefter alleene forordnis Studentere, som skulle tage deris Kaldsbrev paa Embedet af den, som Rettighed haver at kalde, og saa overhøris af Superintendenten, om de dertil dygtige ere.
2.Dægnene paa Landsbyen skulle foruden den Undervisning, som skeer om Søndagen, ogsaa eengang om Ugen undervise Ungdommen i Børnelærdommen, saa at udj hver Uge udj Sognet det heele Sogns Ungdom eengang bliver af Dægnen undervist, og paa det sligt vis beqvemmeligere skee kand, skal Ungdommen af Torper og smaa Byer forføje sig til den Stæd, som Dægnen dem henstævner med Præstens Villie og Raad.
3.De skulle forrestaa Sangen i Kirken, naar Guds Tieneste der forrettis, efter den sædvanlig Maade.
4.De maa ej være Tingskrivere, eller betiene andre Verdslige Bestillinger.
5.De skulle Aften og Morgen ringe Bede- og Fred-Klokken; Men hvor ingen Sædedægn, eller Substitut, er, skulle enten Sognemændene selv skiftis til det at forrette, eller samtlig handle med een, som det kand giøre.
6.De skulle være deris Sognepræster hørige og lydige, i hvis de dennem paa deris Embedis vegne befale.
7.Naar nogen Prest foraarsagis ved Skrivelse at raadføre sig med Superintendenten, da skal Dægnen, eller Substituten, bære samme Skrivelse til næste Præst, som med sin Dægn, eller Substitut, skal fremsende den til sin Naboe, og saa fremdelis, indtil Brevet til Superintendenten fremkommer; Iligemaade forholdis med Beskeden, eller Raadførsel, fra Superintendenten paa Præstens Angivelse tilbage paa sine Stæder igien. Det skal og paa samme Maade holdis, naar Superintendenten paa sit Embeds vegne skriver, enten Provster, eller Præster til.
8.Sædedægnene maa ej uden Herredet forrejse uden Præstens Videnskab og Forlov.
9.Dægnene paa Landsbyerne skulle over alt være boesidende hos Sognene, og nyde de Dægneboeliger, som af Alders Tid have været Dægnene tillagte, med al deris rette Tillæg, og hvor ingen Dægneboelig været haver, skal dennem af Kirkerne og deris Patroner og Forsvar forskaffis beqvemme Boliger i Sognet; Hvilke Dægnene selv skulle holde ved lige og forbedre; Men ellers nyde dem frj for Landgielde, Ægt og Arbeid.
10.De skulle nyde af Bønderne deris Offer paa de tre store Fester, til Bryllupper, Børnedaab, og Barselqvinders Kirkegang, saa og den sædvanlig smaa Retzel, Brød, Kage, Flesk, Gaas, Eg, som Bønderne hidindtil givet have; Item deris Dægnetraver, hvor Dægnetraver have været hidintil givne, som skal være den tredje Deel saa meget, som Præsten bekommer til Tiende af alle slags Korn; Hvilke Dægnetraver skulle Dægnen paa Ageren leveris. Hvor hidindtil brugeligt haver været, at Dægnen i Stæden for Dægnetraver haver bekommet Korn i Skeppen, der bør det herefter derved at forblive; Dog at det ikke overgaar fornævnte Proportion.
11.Af Kirkerne bekomme Dægnene intet til Løn.
12.Der skal ingen Substituter være paa Landsbyerne, uden de, som de boesidende Dægne for deris Alderdoms, Svagheds, eller anden lovlig Aarsags, Skyld med Præstens og Provstens Samtykke tage for dem selv, og selv lønne.
13.Dægnene skulle over alt, enten der er jus Patronatus til Kirken, eller ej, aarligen give een vis Pension til Skolerne, enten i Korn, eller Penge, som skal være den femte Part af deris Korn-Indkomst. Dem, som ikkehidindtil penseret have, skal Patroni og Kirkernis Forsvar taxere, som dem billigt synis efter Lejligheden med Provstens og Bispens Betænkende; Dog at Pensionen ej overgaar den femte Part af Korn-Indkomsten, som forskrevet staar.
14.De skulle i rette Tide levere Pensionerne til Rectores Scholarum, som skulle uddeele dem ærligen til dem, som de tilkomme, enter Lærere, eller Discipler, og giøre Regnskab derfor for Skolens Inspectoribus, Superintendenterne, Provsterne, Sognepræsterne, Borgemester og Raad.
15.Dægnene i Kiøbstæderne skulle nyde den Indkomst, som de af Alders Tid nydt have.
XVI. Cap:
Om Provster
1. Art:Der skal være een Provst i hvert Herret, som skal være Superintendentens Medhielper at tilholde Kirke- og Skole-Tienere at giøre deris Embede, og see til, at alting gaar allevegne skikkelig og ret til.
2.Præsterne i hvert Herret med deris Superintendent maa udvælge sig een Provst iblant sigselv, hvilken de agte duelig dertil, enten hand boer i Kiøbstæden, eller paa Landsbyen.
3.Provsterne skulle eengang i det ringeste, eller oftere, om Aaret, om Superintendenten det nødigt eragter, besøge alle Sognene i deris Provstj, i hvo de og tilhøre, og jus Patronatus til dennem have, og forfare, hvorledis Præsten prædiker, udlegger Børnelærdommen, uddeeler Sacramenterne, og om de i alle maader sømmelig staa deris Embede for, og pryde det med et got Levnet.
4.Dernæst skulle de flittelig4 forfare om Ungdommens Undervisning i deris Børnelærdom, Børnene overhøre, om Dægnenis og Substituternis Flittighed i deris Kald randsage, dennem til Vindskibelighed derudj formane, saa vel som og Præsterne tilholde dermed at have Indseende, som deris Kald udkræver.
5.Dersom de befinde nogen Brøst, eller Forsømmelse, hos Præsterne, eller andre deris underhavende Geistlige, i deris Embede, Forhold og Levnet, da skulle de flittelig4 paaminde dem hvad de bør at giøre, og hvilke sig da ikke ville rette, dennem skulle de indføre for Superintendenten, og hvilke hand da ikke kand sette til Rette, dennem skulle de stævne til Provstemode for Kongens Stigtsbefalingsmand og Superintendenten, og aldelis intet Uskikkeligt dølle, eller underslaa, men tilbørligen lade det paatale og straffe, saa fremt de ikke selv derfor ville stande til Rette.
6.De skulle og give Agt paa Sognefolket, at de kunde vide, hvad de sig (...)
XVIII Cap:
Om Skolerne.
1. Art:
I alle de2 Kiøbstæder og paa de Stæder. hvor der bør at være Latinske Skoler, der skal beskikkis Lærde og skikkelige Personer, som dennem kunde forrestaa, tre, eller to i det minste. Til dennem skal Ungdommen settil til at lære Guds Frygt og anden Lærdom, hvormed de i fremtiden kunde tiene Gud i Kirker, Skoler og Academier, eller i verdslige Bestillinger til meenige Mands Behov, og maa til saadanne Skoler forsendis Børn baade af Landsbyerne saa vel som af Kiøbstæderne, naar de noget hiemme lært have.
2.Skolemesterne settis af Superintendenten, hvilke hand med Sognepræsten haver overhørt, og dertil dygtige befundet. Men Skolemesteren skal selv forsørge Skolen med Hørere, og tage dennem, som Sognepræsten kiender og holder gode derfor.
3.De, som i de store Kiøbstædskoler, hvor der ere fire, eller fleere, Hørere, saa vel som i de Skoler, som lige ved dem agtis, for Rectores skulle tiene, skulle enten være Magistri, eller Candidati Magisterii. Over alt maa ingen betrois enten Rectoris, eller Hørers, Platz i store, eller smaa, Skoler, før end de in Examine Philosophico ere kiente dygtige at nyde primam in Philosophia Lauream, og tage Graden det første den bliver holden.
4.Skolemesterne og Hørerne skulle og have god Opsyn med Børnene, og holde dem til Tugtighed, Høviskhed, gode Sæder, og til Reenlighed.
5.I Skolerne skulle de Bøger Ungdommen forrelæsis, og den Skik brugis, som efter Kongens Befalning af Professoribus i det Kongelig Universitet i Kiøbenhavn er forfattet, eller herefter forfattet vorder.
6.Med Chorsang og Bøn skal forholdis, som Skolemesteren med Superintendentens og Sognepræstens Raad det gudeligst og best anordner, og saa som Skik og Brug haver været siden Reformatzen.
7.Skolemesterne skulle med Flid agte deris Disciplers Næmme, og altid, naar Børnene ere over deris tolvte Aar give Forældrene, eller Formynderne i rette Troemaal tilkiende, hvilke af deris Studering intet synis at blive forbedrede, at de maa i Tide settis anden Stæds hen til et ærligt Haandverk, eller Hantering1, efter een hvers Lejlighed; Men hvilke de fornemme at have got Nemme, dennem skulle de holde i Skolen til sextende Aar; Men fra det Aar skulle de see grandgiveligen til, hvilke der kunde til Gavns lære andre, hvad de selv af deris Studering have lært, og de, som synis det at kunde giøre og have naaet det Maal i deris Lærdom, som dem i Skolerne foreskrevit er, dennem maa de forskikke til Kongens Universitet med et kort og sandfærdigt Testimonio om deris Forhold i Skolen; Men de, som det ikke kunde giøre2 til Gavns, de maa tagis fra Skolen, og settis til ærlige verdslige Embeder.
8.Skoletienere skulle beholde den Løn og Rente, som dennem tillagt er.
9.Skolemesteren maa ej forrejse nogenstæds langvejs fra Skolen uden Superintendentes, eller Sognepræstens i de smaa Kiøbstæder, Forlov under hans Embeds Forbrydelse.1
10.Hørerne maa ingenstæds forrejse uden Skolemesterens Forlov; Men langvejs fra Skolen at forrejse maa Skolemesteren ej stæde dennem uden Superintendentens Villie og Vidskab, eller Sognepræstens i de smaa Kiøbstæder.
11.Befindis Skolemesterne, eller Hørerne, at være forsømmelige, saa de ikke vare deris Timer at læse for Børnene, eller og slaa sig til Drukkenskab, Løsagtighed, eller andre slige Laster, eller og Utilbørligen straffe deris Discipler, og ikke derudj holde tilbørlig Maade, eller med Børnenis Indkomsters Forvaltning Urigtigen omgaais, da skulle de af Superintendenten og Sognepræsten advaris. Raade de ikke Bod derpaa, da maa Superintendenten forvise dennem Skolen, og andre beqvemme Personer i deris Stæd igien sette.
12.Færler maa de ej bruge i Skolerne at lemlæste Børn med; Dog maa de vel have Færler, om nogle store Rebeller ville sette sig op imod dennem.
13.Alle Pugeskoler skulle aldelis være afskaffede.
14.Skrive- og Regne-Skoler skal Øvrigheden i Kiøbstæderne forordne og forsørge; Og skal Forstanderne for samme Skoler og Sognepræsten have Indseende med, at Børnene i Guds sande Frygt oplæris; Skolemesterne skulle af Sognepræsten overhøris, før end dem saadanne Skoler betrois. De skulle og lade deris Discipler fremkomme for Provsten i Kirken, og af hannem overhøris, naar den aarlig Visitatz skeer.
15.Ingen maa udskikke nogen uden Riget med sine Børn, som dem skal informere, med mindre saadan Person først af Superintendenten i det Stigt, udaf hvilket Børnene udskikkis, er overhørt og befunden at være af den her i Riget vedtagen Religion. Giør nogen herimod, straffis derfor, som den, der Kongens Lov ikke haver villet agte.
16.Ingen maa antage nogen i sit Huus til sine Børn, eller anden Ungdom, i Latine og boglige Konster at undervise, som ikke er i Kongens Universitets Studenters Tal inskreven, og sig hos sin Præceptorem Academicum, om hans Tieniste  begæris der som Universitet er, eller hos Superintendenten, eller i det ringeste Sognepræsten paa andre Stæder, angivet haver, at hand til saadan Tieniste fordris, paa det den, som saadan Tieniste begærer, kand vide, om den Person til Tienisten tienlig er.