Forordning Ang. den tilvoxende Ungdoms Confirmatlion og Bekræftelse i deres Daabes Naade.
1736. 13. Januari.
Gr. Efter grundig Overlæggelse samt nogle af Biskoppernes indhentede Betænkning er det befundet, at kunne være Undersaatterne og især Ungdommen til Gavn og Opbyggelse, i Fald den for temmelig lang Tid siden hisset og her i Christenheden indførte og i mange evangeliske Menigheder, særdeles i Hertugdømmene, allerede brugelige Confirmation ogsaa blev indført i Danmark og Norge, deels paa det Ungdommen des mere kunde forberedes til Alterens Sacramentes Brug, med Eftertryk opvækkes til bestandig Troeskab i Daabens Naade og erindres om deres Daabes Pagt samt det Løfte, deres Faddere der have giort for dem; deels paa det den ganske Menighed derved kunde indskierpes sin Pligt, og faae en herlig Anledning til god og frugtbar Opbyggelse i sin Christendom.
1.) Børnenes Confirmation og Indvielse samt offentlige Examen og Prøvelse skal være en almindelig Pligt, som alle Børnene i Menigheden, ingen undtagen, skal nødvendig være Bunden til, paa det ikke Persons Anseelse skal giøre nogen Splid i Menigheden.
2.) Ingen Bør maa til Confirmation antages, med mindre de tilforn ere holdte til Skole og underviste i de nødvendigste Christendoms Stykker; eller hvor endnu ikke ere offentlige Skoler, maae de dog først af Klokkeren eller et andet beqvemt Menneske være anførte til at kiende Gud, førend de tilsidst af Præsten blive catechiserede, examinerede og confirmerede.
3.) Læreren i Menigheden skal give Agt paa, at de Børn, som snart vil til Guds-Bord (hvilke han i Tide maae giøre sig et Register over, saavidt mueligt er), af deres Forældre holdes til Skole og, om de ere forsømmelige, dem derudi opmuntre; Men vil de paa ingen Maade lade deres Børn undervise, og Børnene, naar de komme frem, befindes udygtige, da skal Læreren afholde dem fra Confirmationen, indtil de have faaet bedre Underviisning.
4.) Læreren selv skal ei alene udi de ordinaire Examiner i Kirken ved Spørsmaal og Giensvar fornemmelig øve den Ungdom, der fremstilles til Confirmation, men endog i det Aar tilforn, førend han mener de vil komme, undertiden, ligesom hans Embeds Omstændigheder kan taale, lade dem komme til sig i sit Huus, for at undervise dem i deres Christendom, og det saaledes at de ei alene anføres til at fatte den bogstavelige Mening af de fornødenste Troens Artikler, men endog opmuntres til den levende Kundskab deraf, og bringes til en sand Hiertets og Sinds Forandring.
5.) Confirmationen skal efter den første Kirkes Exempel holdes paa 1ste Søndag efter Paaske (Qvasi modo geniti kaldet); men hvor Menighederne ere store, kan endnu den 1ste Søndag efter Michaelis og, hvor de ere overmaade store, den 1ste Søndag efter Nye-Aar dertil bestemmes; Og skal Læreren efter sin Skiønsomhed see derhen, at ikke alt for mange antages til Confirmation paa engang, og at derved mere reflecteres paa deres Dygtighed, end paa deres Aar. Paa Confirmations-Dagen skal Præsten indrette sin Prædiken paa det allerkorteste, saa at Guds-Tienesten med Prædiken, Sang og Confirmation kan være til Ende paa den sædvanlige Tid, at ikke Menigheden skal opholdes eller gaae af Kirken, før Confirmationen og al Gudstieneste er til Ende; Hvorfor og ingen Communion skal være paa Confirmations-Dagene; men i Khavn, og hvor Menighederne er store og det behøves, kan da Communion, steden for til Høimesse, paa de Dage forrettes til Froeprædiken (*).
6.) Naar Confirmations-Tiden nærmer sig, skal Forældrene i Tide lade Læreren vide, at de have Børn, som skal til Confirmation, men han skal lade dem komme til sig i sit Huus for at examinere og undervise dem i deres Christendom. Hvor mange Uger før Confirmationen saadant skal skee, overlades enhver Læreres Skiønsomhed efter hans Menigheds Trang og Omstændigheder, men i det midste skal saadant skee 1/4 Aar forud og 2 Gange ugentlig. På de steder, hvor ikke 2 eller flere Prædikener indfalde, eller hvor Embedets Forretninger ikke er saa mange, kan Læreren tage Børnene om Søndagen efter Prædiken, og i Fasten efter Passions Prædikenen, hiem i sit Huus, og dem der undervise, saasom Børnene ofte ere langt fraværende og de andre Dage have Arbeide at forrette (**).
7.) Ved Underviisningen selv maae Lærerne beflitte sig paa største Tydelighed og Venlighed, og, naar han fremsætter de guddommelige Sandheder, immer opvække dem til at øve sig flittig derudi, spørge de Unge iblant ad, om de ikke have erfaret noget af den eller den Sandheds Kraft paa deres Siele; Og ligesom han dem alle tilsammen underviser, saa bør han nu og da tage et og andet Barn for sig især og spørge det om sin Siels Tilstand, hvad det mærker hos sig af Omvendelse og Troe, og i Fald han veed, hvad Synder et Barn er tilbøieligt til, og hvad særdeles Omstændigheder det staaer udi, maae han foreholde samme Barn sin Siels elendige Tilstand, og enten give det Anledning til en sand Omvendelse eller stadfæste det udi det Gode.
8.) Finder Læreren efter noksom Underviisning  noget Barn ikke i Stand at komme til Confirmation, bør han i al Venlighed forestille det og deres Forældre saadant, overbevise dem derom og raade dem at sætte saa vigtigt et Verk op til næste Tid, og hvis de ei vil lade sig bevæge med det gode, da vise det bort, dog at han altid er vis paa, at kunne forsvare, hvad han herudi giør, saasom Barnet eller dets Forældre kan paa behørige Steder besvære sig over Læreren, om de finde sig aabenbare af ham graverede; Men de Børn han finder beqvemme, skal han, naar det nærmer sig imod Confirmations-Dagen, undervise om Confirmationens Natur og Vigtighed, at de nu selv skal igientage den Pagt, som Fadderne ved Daaben have giort for dem, og at de nu vel maae prøve sig for Herren, hvorledes de have holdet deres Daabes Pagt, og om de befinde sig i den Stand, som Gud ved Daaben har sat dem udi, saasom de ellers være uværdige at komme frem for Herren og den christne Menighed.
9.) Læreren skal 8 Dage tilforn give Menigheden den forestaaende Confirmation tilkiende; Men paa Confirmations-Dagen skal han i sin Prædiken tale om denne Sags Vigtighed og opvække Menigheden til hiertelig Forbøn for Confirmanterne, og selv paa Prædikestolen paakalde Gud tilligemed Menigheden i en bevægelig Bøn.
10.) Efter Prædiken og strax før Confirmationen synges: I Jesu Navn "-" eller: Kom Gud Skaber "-2. Derpaa gaae Børnene op for Alteret, eller Læreren gaaer ned paa Kirke-Gulvet, hvor Drengene staae paa den ene og Pigerne paa den anden Side, og da begynder Forretningen med en Bøn, holder en kort Tale, saasom hans Embede da fornemmelig er, ved Spørsmaal at give Børnene Anledning til at giøre Menigheden Rede for det Haab, som er udi dem; Men i Overhøringen selv gaaer han enten Catechismi 5 Hovedparter igiennem, eller tager Saliggiørelsens Orden for sig eller og Poenitentses Parterne, og søger at faae dem de øvrige Troens Artikler indprentede; Herpaa gaaer han fra Barn til Barn, og ikke af Passion eller Affecter gaaer et eneste forbie, saasom hvert Barn maae lade Menigheden høre, hvad det haver lært; Kan et Barn ikke svare til et eller andet Spørsmaal, gaaer han det forbie, og spørge det andet derom,som staaer næst ved, og det uden at beskiemme det andet Barn med noget Ord for Menigheden, saasom Læreren overalt herved maae entholde sig fra al Partiskhed og Persons Anseelse; Hvis Børnene ikke svare forstaaeligt nok, opmuntrer han dem med Sagtmodighed til at tale høit og saa Folk kan forstaae det.
11.) Naar Examen er forbie, gaaer Læreren til Confirmationen i sig selv; Til hvilken Ende han foreholder Børnene deres Daabes Pagts Vigtighed, og opvækker dem til vel at betænke, at de nu selv skal igientage deres Fadderes Løfte; Derpaa spørger han enhver især: Om han af ganske Hierte forsager Diævelen og alt hans Væsen og alle hans Gierninger (hvilket først vel forklares, hvad det betyder); dernæst: om han af ganske Hierte troer paa Gud Fader, Søn og Hellig Aand (efterat han først vel har forklaret den saliggiørende Troes Natur og Egenskab); For det tredie: Om han vil blive i saadan sin Daabes Pagt til sin sidste salige Ænde; Saa maae han det med et tydeligt Ja bekræfte, og give ham sin Haand derpaa; Hvorpaa Læreren lægger efter Christi Exempel Haanden paa Barnets Hoved, og giør omtrent saadan Bøn: "Den  treenige Gud, som fordum haver antaget dig til sit barn i den hellige Daab, og giort dig til en Arving til det evige Liv, Han opholde dig i saadan din Daabes Naade indtil din salige Ende; Han give dig Bestandighed i din Troe, din Siel til Salighed." Naar saadan Indvielse er skeet ved hvert Barn, holder Læreren en kort Tale, hvorved Børnene:
1mo) vises, at dette deres Løfte er en formelle Eed for Herren, hvorfore de saa meget mere ere forpligtede til desto troligere at holde den fornyede Pagt, og aldrig forlade den sande evangeliske Religion, eller i deres Levnet vige af fra dens Sandheder, hvilke de nu have bekiendt og soret sig til.
2do) opvækkes til hiertelig Taknemmelighed mod Gud for den Naade, Gud har skienket dem i Daaben, og for den dem nu forlenede Kundskab om den rette Vei til Livet, og at de nu maae vederfares den Naade, at annammes til Jesu Bord.
3tio) formanes vel at betænke deres Daabes Pagt, og ved en levende Troe og retskaffen Christendom lade al Verden see og kiende, at de ere blevne Guds Bundsforvante. Hvad Tid Børnene derpaa kan gaae til Guds Bord, overlades deels til deres Attraae, deels til deres Forældres Villie, deels ogsaa Til Lærerens Gotbefindende (Forandret ved Fr. 25 Maj. 1759. 4§); og skiønt Læreren maae raade Børnene fremdeles at komme i Catechisation med andre Børn, forundes dem dog derudi Frihed (See Fr. 23 Jan. 1739. 37 og d. Norske Frs 38 §); Men dertil skal  Læreren hiertelig formane dem, at de aldrig uden sand Prøvelse og Forberedelse komme til Herrens Bord,  og for alting stræbe i Omvendelse og Bøn at bringe det dertil, at de den første Gang maae gaae dertil med inderlig Hiertens Bevægelse, saasom saadant vilde give et kraftigt Indtryk i deres Siele, saa længe de leve; Er der flere end een Lærer i Menigheden, bliver Børnene ved Confirmationen givet Frihed at gaae til Skrifte hos hvilken Lærer de vil.Naar denne Forretning med Børnene er til Ende, skal Læreren opmuntre Menigheden til hiertelig Taknemmelighed for den store Naade, disse Børn er vederfaret, samt til Forbøn for Børnene, at de maae voxe og blive bestandige i alt Got; Fremdeles opvækker Læreren samtlige Tilhøreres Samvittighed, hvorvidt de have holdet deres Daabes Løfte, opmuntrer dem til at omvende sig, og efter Jesu Villie at blive som Børn; Forældrene formaner han at takke Gud for deres Børn, at de skal styrke dem i alt Got, holde dem til at komme i den offentlige Catechisation, og altid foregaae dem med et got Exempel, og ei med forargelige Ord og Gierninger drive den Hellig Aand af deres Hierter. Hvorpaa han læser Confirmations-Bønnen samt Fader Vor og Herrens Velsignelse (*); Siden synges: Mit Barn frygt den "-" eller Gud Fader udi Himmerig sin "-"; Og endelig sluttes den hele Gudstieneste med den sædvanlige bøn af Degnen i Chors-Døren.
12.) Paa saadanne Steder, hvor der er mere end een Lærer (thi hvor der ikkun er een Lærer, der beholder han Examen og Confirmation), have Forældrene Frihed at sende deres Børn, til hvilken Lærer de vil; Den samme underviser Børnene hiemme i sit Huus; Men ved Confirmationen examinerer hver Lærer sine Børn, som han har underviist, og det efter den Orden, som er imellem dem i Henseende til deres Embeder, den ene lader den anden have Tid dertil, den ene confirmerer eengang, anden en anden Gang (?).. Hvor det hidtil har været brugeligt at give noget for deres Examen, som første Gang gaae til Guds Bord, der maae fremdeles enhver Lærer beholde dette for sit Arbeide, dog at de Fattige forskaanes; Men hvor sligt ikke hidindtil har været brugeligt, maae Menigheden ikke med nogen nye Paalæg bebyrdes(**). I Almindelighed skal Lærere i alle Omstændigheder indrette denne Forretning til Menighedens Opbyggelse; men Tilhørere med hellig Andagt omgaaes den.
Henvisninger i teksten ført fortløpende:Cancel. p. 14.Nøiere bestemt ved fr. 25. Maj, 1759 samt Pl. 27. Febr. og 26 Mart. 1784 (*).
*) Cfr. Rescr. 29 maj. 1744 og Regl. 26 Apr. 1754- 6 og 10
§*) Cfr. Rescr. 6 Apr. og 25 Maj. 1736, Gen. K. Inspect. Coll. Fr. 25 Jul. 1743, Rescr. 8 Jul. 1746, Rescr. 22  Jun.  og 6 Jul. 1792
(**)   Cfr. Rescr. 20 Mart. 1739
(*) Cfr. Rescr. 23 Sept. 178
(?) Cfr. C. Br. 6 Apr. 1793
(**) I Følge Rescr. 6 Nov. 1744 (Til Biskopperne i Danmark og Norge) maae Præsterne af Fattige og Almuens Folk slet intet tage for Confirmation under Kongens Unaade og derpaa følgende Straf, og dem ei derfor afvise eller opholde længere, end høinødvendig udfordres til at underrette dem om deres Saligheds Sag. (Cfr. Rescr. 7 Jan. 1741, 3 §, Gen K. Insp. Coll. Br. 19 Jul. 1742 og R. 25 Jan. 1788).