1742. 30. Martz. Rescr. ang. Skoleholderes Antagelse paa, Landet.
1742
30 Martii Rescr. (Til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne i Danmark, ogsaa at meddele Amtmændene Gjenpart, samt Notits til Missions-Collegium), ang. Skoleholderes Antagelse paa Landet.
Gc. Kongen er kommen i Erfaring, at nogle Kirke-Patroner skal ville tilholde sig Rettighed, at indsætte Skoleholdere, hvor de intet Hartkorn eie i Sognet, endskjønt de ikke enten have contribueret noget til Skolens Bygning, ei heller herefter contribuere til Skoleholderens aarlige Løn, tagende dertil Fundament af Forordn. under 23de Jan. 1739, som giver Patronen, naar han er tillige Jorde-Lodseier, ene Rettighed til at antage Skoleholdere, og, naar han intet Bøndergods eier i Sognet, da at alternere med de andre Lodseiere. Men, da ovenbemeldte Skoleforordning ved senere Anordning er modereret og oderligere appliceret, i Henseende til de store Bekostninger, Skolevæsenet derefter vilde have udkrævet, saa ere vel Kirkerne blevne befriede for Udgivt til Skolerne, men derimod er ikke noget Nyt bleven determineret, angaaende Skoleholderes Antagelse, saasom den sidste Anordning clausuleres saaledes, at den forhen udgangne Skoleforordning skulde blive et bestandig Basis og Reglement for Skoleholdet i Danmark, saavidt den ikke ved den senere Anordning var bleven modereret eller forandret. Men, som det Fundament, paa hvilket Kirke-Patronerne vare bevilgede Rettighed at antage Skoleholdere, bestod derudi, at Kirkerne den Tid skulde contribuere af deres Tiender til Skolernes Bygning og Lærernes Løn, hvilket nu ikke mere existerer, da det er paalagt Proprietarierne, som Lodseiere i Sognene, at anlægge og bekoste saa mange Skoler, som efter Stedernes Situation udkræves, til Ungdommens Nytte, hvorefter de ogsaa alene have concurreret med hinanden til Skolevæsenets Indretning, og imellem sig selv indbyrdes repartere og ligne de Bekostninger, som udkræves til Skolernes Bygning og Skoleholdernes aarlige Underholdning, uden at Kirke-Eierne dertil noget videre contribuere, end de tilforn til Altarlysene anvendte Penge; hvortil ogsaa kommer dette, at mange Proprietarier paa egen Bekostning have indretter Skoler paa deres Gods, uden noget Slags fremmed Tilskud enten dertil at begjere eller nyde; saa ere Omstændighederne derved inerfelig forandrede; og eragtes det saaledes ikke billigt, om den ene skulde bygge Skolen, og underholde Skoleholderen, og en anden have Frihed at antage Personen, og at indsætte hvem ham godt synes, endskjønt han intet contribuerede, enten til det ene eller det andet; da det og derforuden er gandske stridende imod den seneste Anordnings rette Mening og Øiemerke, som udtrykkelig melder, at Propr ietarier, som selv vil indrette Skoler paa deres Gods, skal i alle Maader lempes, og dertil have aldeles fri Hænder. Da, siden det fornemmes, at begge Parter i saadanne forekommende Tilfælde beraade sig paa Forordningerne; saa er funden for godt, at derudinden deslige Disputer saaledes skal forholdes: Proprietarier, som have bygget Skoler, der har kostet dem over 300 Rdlr., saaledes at de ere grundmurede, eller i Binding, og murede med Steentag, eller ogsaa de Proprietarier, som ordinaire Skoler alene have funderet, og underholde paa deres Gods, uden at Lodseierne i Skole-Distriktet noget dertil contribuere, og uden at Kirke-Eierne contribuere andet dertil end de saa kaldte Lysepenge, skal ene være berettiget til, Skoleholdere at antage, uden henseende til hvis den første Skoleforordning af 23de Jan. 1739 derom anderledes determinerer; men, naar flere Lodseiere i Skole-Distriktet concurrere til ordinaire Skolers Anlægning og Underholdning, da skal den største Lodseier kalde først, og siden enhver af de andre, ligesom de eie Hartkorn til, indtil den inclusive, som eier 32 Tønder Hartkorn; dog vil Kongen derhos, at efterdi den største Lodseier maa gjøre det største Udlæg til Skolevæsenets Bestyrelse, saa skal saadan Orden herudi iagttages, at den som eier det Hartkorn, der giver Rettighed til, at vocere Skoleholdere to, tre eller flere Fold, skal være berettiget til, at kalde ligesaa mange gange efter hinanden, førend Vocationsretten til nogle af de mindre Lodseiere kan komme; dog skal Kirkepatronens Rettighed til at vocere Degn, endskjønt samme Person bliver tillige Skoleholder i Sognet, forblive ham udi alt dette i alle Maader uforkrænket; Sognepræstens Forslag skal ikke finde Sted, til Skoleholderes Antagelse, uden i Tilfælde at Proprietarierne ikke kunne vide nogen dertil beqvemme Personer at udfinde; hvorved Proprietarierne, som herved erholde den Ret og Frihed, dem efter Billighed og Sagens Natur tilkommer, skal derimod lade sig være angelegen, ikke at antage uden saadanne Personer, som ere af et ustraffelig Liv og Levnet, og selv forstaae deres Christendoms Grundvold, kan læse og nogenledes skrive, og ere beqvemme til at undervise andre derudi, hvorom de bør forsynes med Sognepræstens Attest, som dem gratis og paa slet Papiir skal meddeles, førend de Skoleholdet tiltræde; og, saafremt Sognepræsten skulde formene sig beføiet, at vrage Personen, da bør det inkomme for Provsten, naar det angaaer Lærdommen, og hvis det ikke der bliver afgjort, da for Biskopen, med hvis Decision Vedkommende bør acqvieseere; men, naar det angaaer Personens Liv og Levnet, eller andre udvortes Omstændigheder, da skal det paa lige Maade afgjøres for Amtmanden eller Stiftbefalingsmanden.