28 Mart. Instruction, hvorefter enhver Skolemester i Rytter-Districterne sig i det ham anbetroede Skolemesters Embede skal forholde. (Cancel.) p. 27. Cfr. Fr. 23 Jan. 1739. 15 og 40 §. 1 og 2.) Ere ligesom Instruxen for Degne og Skoleholdere i Danmark 23 Jan. 1739. 1 og 2 § 3.) Saasnart han sit Skolemester-Embede antræder, skal Sognepræsten give ham et udførligt Mandtal paa alle Børn og Tyende i de Byer, som ligge til hans Skole, hvoraf han kan erfare, om Børnene, saavel Drenge som Piger, om ej før, da naar de ere over 5 Aar gamle, alle flittig søge Skolen; Skulde nogle af Børnene mod deres Forældres Villie udeblive af Skolen, giver han det Forældrene tilkiende, som da med Riis straffe dem; men holde Forældrene selv deres Børn modtvillig tilbage, anmælder han sligt strax for Præsten, som kalder Forældrene for sig og foreholder dem saadan deres Forseelse, hvorved de give Aarsag, at Børnene ikke oplyses i den saliggiørende Guds Kundskab, og intet lære, hvormed de i Tiden kan tiene Kongen og Fædrenelandet; kan Præsten med slige Formaninger ej i Mindelighed formaae Forældrene at holde deres Børn flittig til Skole, angiver han det uden Ophold for Amtmanden, som strax bør raade Bod derpaa, og efter Sagens Beskaffenhed see Forældrene afstraffede, enten med Penge-Mulct eller Fængsel paa Vand og Brød eller og aabenbare Skrifte for den 3die Forseelse.   4 og 5.) Ere som Instr. 23 Jan. 1739. 4 og 5 §.   6.) Paa det Forældrene ej skal have Aarsag at klage over, at de savne den Hielp og Tieneste af deres Børn, som de ellers kunde vente, ifald de ej saa jevnlig søgte Skolen, da seer han derhen, at de Børn over 8 Aar, hvilke om Formiddagen have været i Skolen, om Eftermiddagen blive hiemme, dog at de, der søge Skolen den ene Dag om Formiddagen, skal den anden Dag gaae i den om Eftermiddagen, saa deslige Børn have den halve Dag frie, naar Forældrene det begiere; Men Børn under 8 Aar, samt de, af hvilke Forældrene ingen Hielp begiere, kan saavel Formiddag som Eftermiddag søge Skolen.   7.) Fra Paaske til Mikkelsdag holder han Skole fra Kl. 7 til 11 Formid., og fra Kl. 2 til 6 Efterm.; Men fra Mikkelsdag til Paaske fra Kl. 8 til 12 Formid., og fra 2 til 4 Efterm.   8, 12 og 13.) Ere som Instr. 1739. 8, 12 og 13 § undtagen, at efter 12 § skal om Middagen, før Børnene gaae af Skolen, læses for dem af Lov-Bogen efter Tidens Beskaffenhed 2, 3 à 4 Artikler.   9.) Naar Morgen-Bønnen er holdet, skal han strax begynde at læse for Børnene, og lade Drengene sidde ved Borde for dem selv, og Pigerne for dem selv, da de ej maae sidde iblandt hverandre.   10.) Han skal med Flid lære Børnene Luthers liden Catechismum, hvilken de bør lære Ord fra Ord uden ad, siden den i Stiftet brugelige Forklaring, hvilken ej saaledes læres uden ad, at de binde sig til Ordene, men han bør tit forandre Spørsmaalene, saa at de kan giøre rede for Meningen og ej læse Ordene op, uden at forstaae dem.   11. Desuden lærer han Børnene at læse inden i Bøger, og tillige, naar Forældrene det begiere, informerer dem i at skrive og regne, hvorfore Forældrene bør betale ham for et Barn maanedlig 3 Skilling til Skrivmaterialier, men for Læsningen betales intet.   14.) Skolemesteren skal nøie give Agt, at Børnene i Skolen ej bande, bruge Skields-Ord og utugtig Snak, eller støie, kives og slaaes, og finder han nogen dermed at forsee sig, straffer han saadanne med Ord og foreholder dem alvorlig, at de i Skolen bør sidde stille og med Agtsomhed, uden at fortørne Gud eller forarge hverandre.   15.) Om Søn-, Hellig-, samt Maaneds-Bededage skal Børnene møde Skolemesteren ved Kirken, som følger dem i Kirken, og der forbliver, indtil Prædiken og Catechisationen er ude; han skal og nøie give Agt, at Børnene af de fraliggende Byer ligeledes følges i Kirken med deres Forældre; Men maae Forældrene iblant lade et Barn blive hjemme, for at see til Huser, skal han mage det saa, at det Barn, som har været hiemme en Søndag, kommer i Kirken den næste derefter, da et af dem, der forrige Søndag var i Kirken, kan derimod blive hiemme, naar Fornødenhed det udkræver.   16.) Naar Biskoppen hvert 3die Aar eller tiere besøger Kirkerne og overhører Ungdommen, skal Skolemesteren med de Børn, der søge hans Skole, være tilstede, som han inddeler i visse Classer, først de, der alene have lært en eller flere af de 5 Parter i Catechismo, dernæst de, der vide den ganske Catechismum, omsider de, der have tillige lært Forklaringen og Sententserne, og endelig de, som desuden kan de 7 Davids Poenitentses Psalmer. Naar Børnene saaledes ere satte i Orden, overhører Biskoppen enhver i det de have lært, hvorved Skolemesteren stedse skal være tilstede, for at stande til Rette, om noget paa hans Underviisning er at sige; til hvilken Ende Biskoppen skal lydelig tilspørge Provsten, Præsten, Degnen og den ganske Menighed, om de noget paa Skolemesteren have at sige, om han er forsømmelig i sit Embede eller uskikkelig i Liv og Levnet; Og naar Biskoppen finder Klage over Skolemesterens Forhold, at han ej sin Instruction efterlever, siger han det til Provsten og Præsten, og dem reprimanderer, at de slig en uduelig Skolemester have ladet hensidde, som af Amtmanden og dem burde være casseret, hvorfor de det for Amtmanden havde at andrage, og uden videre Proces ham at cassere.   17.) Provsten skal og besøge Kirkerne engang hvert Aar, og skal da paa lige Maade, som naar Biskoppen besøger Kirkerne efter 16 §, forholdes baade med Børnene, som Provsten overhører, saa og med at undersøge, om noget paa Skoleholderen er at sige, som da for Amtmanden andrages, og naar Amtmanden, Provsten og Præsten befinde, at han sin Instruction ej har efterlevet, og sit Embede at have forbrudt, have de ham strax uden videre Proces at afsætte.   18.) Er som Instr. 23 Jan. 1739. 18 §.   19.) Naar Børnene i Skolen ere saavidt underviste, at de kan tages til Gudsbord, skal han dog siden 1 eller 2 Gange om Ugen giennemgaae deres Børnelærdom, paa det de ej skulde glemme, hvad de tilforn have lært; Begierer nogen af deslige at undervises i Regnen og Skriven, maae han dem det ikke negte.   20.) Saafremt endeel af de til Land-Militien enroullerede eller og andre fremmede voxne Mennesker, nys komne til Sognet, findes saa uoplyste i deres Saligheds Sag, at Sognepræsten dem ej med en god Samvittighed til Herrens Bord kan annamme, da, naar Sognepræsten henviser sadanne til ham, skal han dem paa visse Tider saaledes undervise, at de kan faae den fornødne Kundskab om Gud og deres Salighed.   21.) Han maae ej med Hug og Slag ilde medhandle Børnene, men deres Feil skal han lemfældig rette. De uflittige lader han sidde længere i Skolen end de andre, dog bør han giøre Forskiel imellem Børnenes Nemme, da een maae have længere Tid til at lære end en anden; Hielpe Formaninger og den maadelige Straf, at sidde længere i Skolen, intet, siger han det til deres Forældre, af hvilke eller af ham i deres Nærværelse de da med Riis efter Forseelsen straffes.   22.) For Børnenes Underviisning i Læsning maae han ej noget af dem, deres Forælder eller andre begiere eller tage, under Straf efter lovlig Medfart at miste sit Embede, men skal lade sig nøie med den ham tillagte Løn, aarlig 24 Rdlr, som ham qvartaliter af Kirke-Inspecteuren betales, og desuden 3 Skov-Læs Brændeved, og af hver 20 Tdr H. K. et Læs Tørv, samt af hver Td. H. K. til hans Qvæg 1 Lpd Høe og 1 Lpd Halm-Foder; Herforuden nyder han frie Græsgang blant Bøndernes Qvæg til 2 Køer og 6 Faar, samt er frie for alle Slags Skatter, Contributioner og Paalæg, og skal de Huusmænd, som have Børn, enten giøre Skolemesteren 2 Dages Arbeide om Aaret, eller betale ham 1 Mark; begierer eller modtager han videre, bør han, naar det ham lovlig overbevises, miste sit Embede (*).   23.) Denne Instruction skal opslaaes i hver Skole til alles Underretning, og hvilken Skolemester sig samme holder efterretlig og desuden lader see nogen særdeles Flid med de Unges Underviisning, ham vil Kongen, naar han er Student, til Degne-, ja vel og til Præstekald, om han dertil er dygtig, befordre, dog at han skal have været 4 eller i det mindste 3 Aar Skolemester, før han sligt Embede maae søge (**). Og skal denne Instruction aarlig læses af Prædikestolene første Søndag efter Hellig 3 Kongersdag. (*)  Cfr. K. Br. 19 Febr. 1724, Rescr. 21 Oct. 1785 og C. Br. 11 Mart. 1786.(**) Ved Rescr. 19 Oct. 1736 (til Bisperne i Siellands, Fyens, Aarhuus og Riber Stifter) er der befalet Biskopperne i deres Stift derhen at see, at, naar noget Degnekald der paa Kongens Gods bliver ledigt, Skolemesterne i Rytter-Districterne da, i Følge denne Instructions Bydende, frem for andre dertil blive antagne og befordrede.   ____ Forkortelser m.m.Tdr. H. K. = Tønder Hart Korn; 20 tønder hartkorn svarer til 567,36 m2 dyrkningsareal Lpd = Lispund = 16 pund = 8 kg