Ruben Recordings
Permanent URI for this collection
Om Ruben-samlingen
Ruben-samlingen indeholder Danmarks ældste lydoptagelser. Generalkonsul Gottfried Ruben optog i perioden 1889-1897 bl.a. nogle af datidens berømte sangere og skuespillere på den nyligt opfundne fonograf.
Ruben medbragte Thomas Edisons forbedrede fonograf til Danmark i efterĂĄret 1889 efter at have oplevet den ved verdensudstillingen i Paris samme ĂĄr. Dermed blev muligheden for at optage og afspille lyd pĂĄ voksvalser introduceret i Danmark.
Fra 1889 fungerede Ruben som generalagent i hele Skandinavien for fonografen, og sammen med sin kompagnon, optiker Cornelius Knudsen, etablerede han firmaet Edisons Fonograph-Compagniet i København.
I forbindelse med demonstrationer for publikum forestod firmaet en løbende produktion af nye lokale indspilninger på voksvalser. De fleste af disse valser er efter al sandsynlighed gået tabt i løbet af årene. De, der er tilbage, kaldes i daglig tale for Ruben-samlingen.
Rubens indsats betyder, at vi i dag har bevaret enestående optagelser fra en dansk teater- og sangtradition, som ellers ikke er tilgængelig. Optagelserne tæller bl.a. Peter Schram, Augusta Lütken, Louise Phister, Otto Zinck, Frederik Jensen, Emil og Oluf Poulsen samt Niels Juel Simonsen. Dertil kommer en række musikoptagelser.
Voksvalserne med optagelserne bevares pĂĄ Det Kgl. Bibliotek.
Lyt til flere af Det Kgl. Biblioteks lydsamlinger her.