FHM 4007 Badstuegade, Aarhus
Loading...
Date
2015-11-10
Authors
H. Skov
Hans Skov
L.K. Larsen
Journal Title
Journal ISSN
Volume Title
Publisher
Abstract
Description
I forbindelse med et byggeri blev 3 m tykke kulturlag fra vikingetid til nyere tid afgravet til undergrundsniveau på et 608 m2 stort areal. Det er kun hvor bygningen står at alt er bortgravet. Der er stadig kulturjord på den resterende del af grunden. I alt 1800 m3 kulturjord blev bortgravet. Herved blev det påvist, at Borrebækken, der leverede vand til byens voldgrav, havde bevæget sig frem og tilbage i ureguleret tilstand på grundens nordlige del. Undersøgelsen viste også, at i anden halvdel af 1200-årene eller senest først i 1300-årene blev Klostergade anlagt. Gaden havde oprindelig et lidt mere sydligt forløb, end det er tilfældet i dag. Spredt rundt på grunden blev der påtruffet ikke færre end 9 brønde. De ældste (holkbrønd, fletværksbrønd, stavbygget brønd) var fra vikingetiden, mens de øvrige 6 var fra tidlig middelalder til nyere tid. Blandt de sidstnævnte brønde var de tre kassebrønde af træ; en var en tøndebrønd og to var stenbyggede brønde. De første sammenhængende bebyggelsesspor daterer sig til 1400-årene før vold og grav nedlægges, hvilket sker i 1477. Denne bebyggelse må knytte sig til Guldsmedgade karréen eller Klostergade, da Badstuegade først anlægges senere. Der var tale om flere mindre huse og stalde med intakte fodremme af træ og rester af fletværksvægge. I de huse der er tolket som mulige beboelseshuse sås lergulve, såvel som teglgulve. Et af husene havde også haft en kuppelovn. Nær husene fra midt i 1400-tallet var et garverikar nedgravet. Karrets diameter var 1,75 m. Flere hegnsforløb bestående af skelgrøfter, risflet eller planker blev påvist under udgravningen. I området hvor Klostergade og Badstuegade støder sammen blev en badekarformet nedgravning fyldt med egebarksrester og lidt kalk påvist. Det tolkes også som noget der hører til garveriprocesser. Længst ud mod krydset Klostergade/Borggade var der munkestensmurværk med indslag af gule Flensborgsten fra en kælder opført omkring år 1700. Brøndene viser, at området, der lå uden for byens vold, har haft en eller anden form for udnyttelse fra vikingetiden til senmiddelalderen. Det er dog først efter volden og gravens sløjfning sent i 1400-årene, at området bliver tæt bebygget. Al den bortkørte kulturjord blev på kommunens jorddepot gennemgået af amatørarkæologer for metaller og andre fund. Dette gav en lang række spændende fund fra middelalderen. Selvfølgelig blev der også fremgravet genstande i en sikker kontekst. Bl.a. fundene kan nævnes keramik fra vikingetiden til nyere tid, vægtlod med korsmotiv fra ca. 980, mønter, bæltespænder, spore, hestesko, økse, blyténvægt, klædeplombe, glasknap, metalknap, lædersko, hornplade med ornamenter, slibesten, træske, lædersko, tekstilrester m.m.