FHM 5201 Beretning

Loading...
Thumbnail Image
Date
2016-06-13
Authors
N.H. Andersen
H. Kjær
L.K. Larsen
Journal Title
Journal ISSN
Volume Title
Publisher
Abstract
Description
Forhistorisk arkæologis uddannelsesgravning i juni 2010. Undersøgelserne blev ledet af lektor Jens-Bjørn Riis Andresen fra Aarhus Universitet i samarbejde med Moesgård Museum. Lokaliteten er næsset Trælborg, Tiset sogn mellem Hørning og Tranbjerg, hvor et voldsted tidligere er blevet prøvegravet (FHM3807). Udgravningens formål var 1. at datere et formodet forsvarsanlæg i form af en halvbueformet grøft, som blev fundet under en overflyvning og prøvegravet i 1992 af Hans-Jørgen Madsen og Jens Jeppesen (FHM 3807), 2. at undersøge tilstedeværelsen af en bagvedliggende vold som ses på LIDAR billeder over området, 3. at verificere eksistensen af et tårn inden for forsvarsværket, som en geomagnetisk undersøgelse i 2009 indikerede og 4. at undersøge stedets funktion som en evt. tilflugtsborg. Efter udgravningen blev forsvarsværket dateret til vikingtiden via en C14 prøve af en hasselpind fundet i en græstørvsopstabling umiddelbart bag grøftens inderside. Under udgravningen var det muligt at følge og se dele af volden og dens opbygning. Der blev ikke fundet evidens for nogen tårnlignende struktur på pladsen. Søgegrøften blev trukket, hvor det formodede tårns sydøstlige væg befandt sig, men her blev kun iagttaget to gruber. Hvad der har skabt den tårnlignede anomali er stadig uklart. På lokaliteten blev der desuden fundet et kulturlag med flinteredskaber fra maglemosekultur og en dybtliggende grube med tragtbægerkeramik.
Keywords
Citation