MKH 1648 Ved Dalbygård II - Beretning 2011

Loading...
Thumbnail Image
Date
2015-03-25
Authors
Klaus Hirsch
Journal Title
Journal ISSN
Volume Title
Publisher
Abstract
Description
Arkæologisk udgravning i 2011. Herved afdækkedes et område på 4400 m2. Ved undersøgelsen fremkom i alt tolv huse og mindre økonomibygninger, samt rester af to hegn, flere aktivitetsgruber, stolpehuller og en brønd - alt fra ældre middelalder. Bygningerne var ikke alle samtidige, og betragtes som hoved- og økonomibygninger af to gårde, som lå på henholdsvis nord- og sydsiden af en lille lavning og eksisterede over flere generationer. På nordsiden af lavningen fandtes i alt seks enskibede huse, tre hoved- og tre økonomibygninger, samt to firstolpeanlæg. Et af hovedhusene tolkes som udskudshus. På sydsiden af lavningen blev der påvist fire elle seks stolpebygninger i form af ét enskibet (?) hus, et hegnshus (eller tre kvadratiske staklader?) og to firstolpeanlæg. Bemærkelsesværdigt er fem store rektangulære kogestensgruber, som lå i lavningområdet og formodentligt er samtidige med de to gårdsanlæg. Herudover blev registreret et kulturlag fra bondestenalderen med rigt fundmateriale i form af flintredskaber og potteskår som er ornamenteret i Fuchsberg-stilen og dateres til perioden 3500-3200 f.Kr..
Keywords
Citation