AU Library

Permanent URI for this community

https://loar.kb.dk/handle/1902/5999

Aarhus University Libraries is the official name of all libraries at Aarhus University and Det Kgl. Bibliotek - Aarhus. We work together to provide library services to all employees and students at Aarhus University.

Browse

Now showing 1 - 20 of 1735

Kong Christian den Andens saakaldte gejstlige lov: 125de capitel: Om Börn som gaa tiil Skole
(Aarhus University Library, 1521-01-01)
Kong Christian den Andens Ordinants eller saakaldte verdslige lov: 55. (60.) Borgerre-Børn skulle alle lære embede
(Aarhus University Library, 1522-01-01)
Den danske Kirkeordinants af 1539. Indledning III. Stykke: Om Børneskoler
(Aarhus University Library, 1539-06-14)
Den danske Kirkeordinants af 1539.Kongens Kundgjøring:Og da samme Ordinants blev os overgivet, sendte vi den til den ærværdige Fader, Dr. Martin Luther, ved hvem Gud af sin Mildhed og Barmhjertighed i disse sidste Tider igen har sendt Christi hellige og rene Evangelium. Saa gennemsaa han tillige med flere andre højlærde Mænd i den hellige Skrift samme Ordinants og dømte den god og ret at være. Men for at saadan en gudelig Handel maatte gaa des rettere til, da har vi begæret af højbaarne Fyrste Johann Frederik, Hertug af Sachsen og Churfyrste, vor særdeles gode Ven, at han sendte hid os elskelge Hans Bugenhagen af Pommern, en Doktor i den hellige Skrift, hvilken samme højlærde Mands Raad og Hjælp vi med vort Riges Raad har brugt til at fuldbyrde denne hellige Ordinants. Dette, for at man skal vide, at vi ikke i denne Sag har været selvraadige eller fremfusende, men har brugt saa mange og ansete Hjælpere.... Læs videre i 10.txt
Christian den Femtes Danske Lov. Anden Bog: XV. Cap: Om Dægne og Substituter XVIII. Cap: Om Skolerne. Tredie Bog: XVIII. Cap: Om Overformyndere og Børn
(Aarhus University Library, 1683-04-15)
Christian 5.s Danske Lov 1683XV. Cap:Om Dægne og Substituter.... Læs videre i 12.txt
Forordning om tilsyn med skoleholderne i København
(Aarhus University Library, 1707-07-04)
Forordning om Forhold med Betlere fattige Børn rette Almisselemmer og Løsgængere i Kjøbenhavn saa og om Almisse til deres Underholdning. I 15
(Aarhus University Library, 1708-09-24)
Forordning om Betlerne i Danmark saavel paa Landet som i Kiøbstederne Khavn undtagen. I. Post: § 19 - 20 og 22 - 23. II. Post: § 1 - 3 og 20 - 25
(Aarhus University Library, 1708-09-24)
Forordning om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne, Khavn undtagen.1708. 24. Sept.... Læs videre i 14.txt
Forordning om danske Skoler og Skoleholdere i Kbhvn
(Aarhus University Library, 1716-06-12)
Forordning om danske Skoler og Skoleholdere i Kbhvn.Vi Frederik den fjerde osv. gjøre alle vitterligt, at eftersom Os elskelig Hr. Christen Worm, Biskop over Sjællands Stift og Os elskelige Præsident Borgemestere og Raad i vores kongelige Residentsstad Kjøbenhavn for Os allerunderdanigst haver andraget, at de danske Skoler sammesteds, særdeles siden Kontagionens Tid, ikke skal isære i den Stand, at der jo behøves med dem nogen anden Anstalt at gjøres, da have Vi efter deres gjorte Forslag, saasom Ministerium Hafniense i alle Poster tillige med ere enige, allernaadigst funden for godt, at med danske Skoleholdere og Skoler sammesteds herefter skal for holdes, som følger.1. Ingen, som ej bekjender sig til den uforandrede Augsburgiske Konfession, maa fordriste sig her i Staden Skole at holde. Formaster sig herimod nogen saadan, bør han eller hun uden al Naade strax forvises Landet. Dog forsstaas ej herunder de Skoler, som de Reformerede allernaadigst er tilladt at holde, naar de ikkun ere indrettede efter de dennem af Os den 23. Aprilis 1714 allernaadigst meddelte Privilegiers 4de Articul.2. Saa maa og ingen herefter understaa sig at holde Skrive- eller Regneskole samt at oplære de Unge i deres Børnelærdom, med mindre han tilforn af Sognepræsten i det Sogn, hvor han Skole agter at holde eller holder, er overhørt og siden af Øvrigheden forordnet. Formaster nogen sig derimod at handle, bøde, naar det hannem ,overbevises, første Gang tyve RdIr., anden Gang fyrgetyve Rdlr., Halvdelen til Angiveren, Halvdelen til de Fattige; befindes han tiere i samme Forseelse, sættes han af Øvrigheden for nogen Tid i Fængsel paa Vand og Brød.... Læs videre i 16.txt
Instruction - Hvorefter Vi Frederik den Fjerde osv. allernaadigst ville at enhver Skolemester i Rytter-Districterne sig i det ham anbetroede Skolemesters Æmbede indtil videre skal rette og forholde
(Aarhus University Library, 1721-03-28)
28 Mart. Instruction, hvorefter enhver Skolemester i Rytter-Districterne sig i det ham anbetroede Skolemesters Embede skal forholde.(Cancel.) p. 27. Cfr. Fr. 23 Jan. 1739. 15 og 40 §.... Læs videre i 17.txt
Forordning Ang. den tilvoxende Ungdoms Confirmation og Bekræftelse i deres Daabes Naade
(Aarhus University Library, 1736-01-13)
Forordning Ang. den tilvoxende Ungdoms Confirmatlion og Bekræftelse i deres Daabes Naade.1736. 13. Januari.Gr. Efter grundig Overlæggelse samt nogle af Biskoppernes indhentede Betænkning er det befundet, at kunne være Undersaatterne og især Ungdommen til Gavn og Opbyggelse, i Fald den for temmelig lang Tid siden hisset og her i Christenheden indførte og i mange evangeliske Menigheder, særdeles i Hertugdømmene, allerede brugelige Confirmation ogsaa blev indført i Danmark og Norge, deels paa det Ungdommen des mere kunde forberedes til Alterens Sacramentes Brug, med Eftertryk opvækkes til bestandig Troeskab i Daabens Naade og erindres om deres Daabes Pagt samt det Løfte, deres Faddere der have giort for dem; deels paa det den ganske Menighed derved kunde indskierpes sin Pligt, og faae en herlig Anledning til god og frugtbar Opbyggelse i sin Christendom.... Læs videre i 18.txt
Instruks for degne og skolemestre på landet i Danmark
(Aarhus University Library, 1739-01-23)
Instruks for degne og skolemestre på landet i Danmark 23. januar 1739 Instruction, Hvorefter Vi Christian den Siette ? Allernaadigst ville, at enhver Degn og Skolemester paa Landet i Vort Rige Danmark sig i den ham anbetroende Skolehold indtil videre skal rette og forholde. 1. Han skal daglig holde Skole i det dertil beskikkede og dennem anviiste Huus eller paa de ham anbefalede Stæder for ald Ungdommen, Drenge og Piger, af de Byer, Huuse og Gaarde, som ere den hannem anbetroede Skole underlagde; og bør han antage sig ey alleene Boemænds, Huusmænds og Indersters Børn, men endog deres Tyende, naar de sligt af hannem begiærer.... Læs videre i 21.txt
Forordning om skolerne på landet i Danmark og hvad degnene og skoleholderne derfor må nyde
(Aarhus University Library, 1739-01-23)
Forordning om skolerne på landet i Danmark, og hvad degnene og skoleholderne derfor må nyde Vi Christian den Siette ?Giøre vitterligt, at som Forfarenheden viiser, hvilken usigelig Skade Kirken og Landet derved tilvoxer, at Ungdommen, helst af den gemene Almue, hidtil ey over alt har havt Leylighed nok, saaledes som skee burde, at oplæres i sin Christendoms Grund, samt i Læsen, Skriven og Regnen, og derover til Deels i saadan ynkelig Uvidenhed er opvoxen, at de hverken i det Aandelige eller Legemlige veed rettelig at søge og befordre deres eget Beste: Saa have Vi anseet det for een af de største Velgierninger for Vore kiære og troe Undersaatter, og for en u-forbigiengelig Nødvendighed for Landet, efter Vores Høyst-Saligste Herr Faders høylovlig Ihukommelse Hans Exempel, at lade Danske Skoler over alt i Vort Rige Danmark paa en bestandig Foed saaledes indrette, at alle og enhver, end og de fattigste Børn, overalt paa Landet, kunde tilstrækkeligen underviises om Troens Grund, samt Salighedens Vey, Orden og Middeler, efter Guds Ord og den Evangeliske Kirkes sande i Børne-Lærdommen korteligen forfattede Lære, saa og i at læse, skrive og regne, som saadanne Videnskaber, der ere alle og enhver, af hvad Stand og Vilkor de end maatte være, nyttige og fornødne, og til den Ende Allernaadigst at anbefale Vore Stifts-Amtmænd og Bisper over alt i Vores Rige Danmark, saadanne Skolers Indrettelse, hvor de behøves, og det ey er gandske u-giørligt, saa snart mueligt, paa følgende Maade at besørge:1. Ville Vi Allernaadigst, at alle Deigne i Vores Rige Danmark skal efterdags i Steden for den i Lovens 2den Bogs 15 Cap. 2 Art. foreskrevne ugentlige Underretning i Børne-Lærdommen, være pligtige, efter Bispens Anordning og Præstens Anviisning, under deres Embedes Fortabelse, Sommer og Vinter at holde ordentlig Dansk Skole, og at underviise Ungdommen flittig i deres Christendom, Læsen, Skriven og Reignen, og ellers i alle Maader at forholde sig efter den Instruction, som Skoleholderne i Almindelighed Allernaadigst bliver foreskreven.... Læs videre i 11.txt
Placat angående Skoler i danmark
(Aarhus University Library, 1740-04-29)
Placat angående Skoler i danmarkPlacat og nærmere Anordning ang. Skolerne paa landet i Danmark. Cancel. p.61. Gr. I Anledning af Skole-fr. 23 Jan.1739 og de derefter skeete Foranstaltninger har Kongen erfaret, at Vedkommende, endog Lodseierne selv, imod Frs. rette Mening have givet Anledning til Skolers Anlægning paa mange Steder, hvor det efter Landets Situation ikke var giørligt eller til nogen Nytte, dem selv, deres Bønder og Tienere til største Byrde og Bekostning, ifald det skulde nyde Fremgang; desuden er det Kongen foredraget, at, om Skolehusene overalt skulde af nye opbygges efter Frs 21 og 22§ og aparte Skole-Stuer efter 5§ bygges til Degne-Boligerne, vilde Bekostningerne, efter de derom indkomne Overslag, til en saare høi Summa opløbe, saavelsom og at den Skoleløn, som udi Instruktionens 22§ i Korn og Penge samt Græsning, Foder, Brænde og Tørv er foreskrevet, vilde i Fald det skulde blive en almindelig regel for Skolerne overalt, foraarsage adskillig Besværlighed, efterdi mange Steder have Mangel paa et eller andet af bemeldte Species, og begge Dele desuden moxen overalt, men især hvor ikkun lidet Hartkorn kunde inddeles til en Skole, vilde blive for høit og utaaleligt; Tillige er det befundet, at de efter Stifternes Forslag forordnede Paalæg paa Almuen samt andre Collecter ikke vilde blive tilstrækkelige til de aarlige Bekostninger, men at den største Deel vilde falde paa Hartkornet at repartere; Hvorfore bemeldte Skole-Fr. herved yderligere forklares og modereres, saasom Kongen formoder, at Ungdommens nøiagtige Underviisning i deres Saligheds Kundskab kan erholdes, uden saadan alt for stor Byrde for Jordegodsets Eiere, naar Proprietairerne, som best kiende deres Godses Leilighed og deres Tieneres Vilkaar og nærmest bør sørge for begges virkelige Beste, ikke alene med Øvrighedens Tykke selv foreslaae, hvor og hvor mange Skoler paa hvert Gods behøves, men endog tillige selv baade bestemme og ligne de dertil udfordrede nødvendige Bekostninger; Da Kongen ingenlunde tvivler paa, at enhver Proprietair, efter den Frihed han faaer at indrette Skolerne, og hvori ham i alle Maader skal lempes, vil giøre det saaledes, som Sagens Vigtighed og Fornødenhed det udkræver, og især at Rige og Formuende skal foregaae de andre deri med got Eksempel og vise, at, som de nyde det legemelige af deres Tienere, de igien vil sørge for deres Aandelige. 1.) Degnene overalt i Danmark, hvor Skoler ikke ere oprettede, skal efter Skole-Frs. 1§ tillige være Skoleholdere, hvorfor Vedkommende efter Loven og Frs. 5 § strax skal forsyne de Sæde-Degne med Boliger, som ingen have, og, hvor Degneboliger ere, men derudi ei findes saa stor en Stue, at Ungdommen, som skal søge Skolen, deri kan rummes, bør den med flere Fags Tilbygning forsvarlig udvides, hvilken Udvidelse af den eller de Byers Lodseiere, hvis Ungdom inddeles til at søge Skolen, maae besørges paa den sparsommeligste og beqvemmeste Maade, som de selv kan udfinde, naar Ungdommen ikkun derudi kan rummes og have Lye og Vinter-Varme. 2.) Bemeldte Degne bør efter Frs. 4 § tage imod Ungdommen enten af deres hele Sogn, om det er giørligt, eller af saa mange Byer og Steder, som deres Skole, efter Sognets Lodseierne og Sognepræstens Forslag med Amtmandens og Provstens Raad, af Stiftamtmanden og Biskoppen vorde tillagt, og dem saaledes og i den Tid informere, som ved Skole-Fr. og Instructionen er foreskrevet; Men naar der i vidtløftige Sogne ere hele Landsbyer, som for Veiens Besværlighed ikke kan inddeles til Degne-Skolen, og de derimod beqvemmelig kan underholde egne Skoler, da skal Skoler paa de beqvemmeste Steder for slige Landsbyer anlægges, hvortil Lods-Eierne i de Byer, hvis Ungdom til Skolerne inddeles, bør forskaffe beqvemme Skole-Huse; dog maae de frit enten dertil indrette de nu værende Gadehuse eller nye lade opbygge, saaledes som Huse i Byerne falde, naar kun Skoleholderne derudi kan have nødtørstig Boelig og Børnene Rum, og bør samme Huse med dygtige Skoleholdere efter Fr. forsynes. Derimod skal de Torper og eenlige Steder, som, endskjønt de kan samle deres Ungdom til et Sted, dog formedelst Indbyggernes ringe Tal og Uformuenhed ikke formaae nogen egen Skole at underholde, inddeles til Degnen og Skoleholderne, eftersom de liggge enhver af dem nærmest, hvilke paa beleilige Tider bør forføie sig til slige Steder, og der holde Skole for Ungdommen. Men naar slige Torper og eenlige Steder ere saavidt adspredte, at de ikke enten kunde samles til nogen Skole eller egne Skoler underholde, saa skal for sammes Ungdom beskikkes Skolemestere, som kan omgaae fra en Torp eller Gaard til den anden og nogen tilstrækkelig Tid holde Skole efter Frs. 9 og 10 §. Men hvor hele Sogne (som paa adskillige Steder i Jylland venteligt er) bestaae af saadanne vidt adspredte Torper og Steder, hvor ordentlig Skolehold ikke kunde have Sted, bør Degnene tildeles derudi deres visse District, hvor de, ligesom Skolemesterne, bør omgaae og Ungdommens behørige Underviisning flittig besørge. 3.) Hvor flere Kirke-Sogne til et Kald ere annecterede, og det grangivelig kan skiønnes, at Degnen ikke kan bestride Ungdommens nøjagtige Underviisning i alle Sognene, da bør der Skoler anlægges, og efter Stedernes Situation og Leilighed, dermed i alle Maader forholdes efter 2 § Bydende ang. Skolehold i Hoved-Sogne. 4.) Men paa det Byrden, saavidt mueligt, kan deles lige, Degnene have nogen Lindring i deres Arbeide, Skoleholderne nogen Fortienenste, og Skole-Lønnen ikke falde Vedkommende for tung, saa skal de Skoleholdere, som boe Annex-Kirkerne nærmest, desuden gaae Degnene tilhaande ved Kirketienesten, som deres Substituter, i det Sogn hvor de holde Skole, hvorfore de, efter Provstens Gotfindende med Sognepræstens Raad og paa Bispens Approbation, skal nyde noget af degne-kaldets Indkomst, saasom enten degnens Smaaredsel i bemeldte Sogne eller andet saadant maadeligt Tillæg efter Degne-Kaldets og Stedernes Leilighed og begges Nødtørst; Saa maae de og tage Offer paa de 3 store Høitider tillige med Degnen i den Kirke, som de betiene; Hvor der allerede ere Substituter, som til Skolehold ere duelige, bør de for alle andre dertil beskikkes, men hvis de ei ere beqvemme, bør Degnen antage Skoleholderen til hans Substitut, og lade ham nyde, hvis efter Degnekaldets Leilighed af Bispen forordnes, som for den følgende Tid stedse bliver for dem begge en bestandig rettesnor. 5.) Ang. Belønningen for Skoleholdet, da, foruden den Befrielse for Skat og Paalæg samt Befordring til Degne-Embede, som Skoleholderne ved Fr. er forundt, og den Indkomst ved Kirkerne, som som visse Skoleholdere ved denne Anordning er bevilget, skal og hver Skole have sin egen Kasse, og den største Lods-Eier i hver Skoles District staae for et oppebære Indtægten og besørge Udgiften, hvori Amtmanden skal være ham assisteerlig med promte Execution, om nogen af de andre Lodseiere ikke deres Contingent i rette Tid betale; Og skal de Penge, som ellers aarlig til Kirkens Lys betales, som for hver Kirke herved fastsættes til 5 Slette Daler, hvilke Kirkens Patron eller Forsvar aarlig ved Nytaars Tider forud skal betale, saa og hvis Tavle og Bekken-Penge samt Mulcter efter Skole-Fr. i hvert Sogn falde, til Sognets Skole-Kasser henlægges; Desuden skal de Penge, som ere henlagte til Kirkelysene, hvilke for hver Kirke i Khavn fastsættes til 12 Rdlr, i de andre Kiøbsteder, hvor der er Magistrat, til 8 Rdlr, og, hvor ikkun er Byefoged, 6 Rdlr, samt paa Landet i Rytter-Districterne og andet Kgl. eller beneficeret Gods, hvor Skoler ere indrettede (dog Proprietairers Gods, hvor Skoler enten ere eller af dem selv blive anlagte og underholdte, hvortil de have aldeles frie Haand, herunder ikke forstaaet, saasom de ikke med nogen Slags Udgifter til andre Skoler skal bebyrdes), til hvert Stifts Skoler være henlagte, og ethvert Skole-Districts største Lods-Eiere deraf nyde den qvota Part, som deres Skole kan tilflyde, efter den Ligning og Anviisning, som Stiftamtmændene og Biskopperne, saasnart Skolernes Tal er fastsat, skal lade forfatte og tilstille Amtmændene. Ved hvilken Ligning Degne-Skolerne bør ikkun nyde halvt imod de andre Skoler: Men for Resten overlades det til Lodseierne selv, efter Stedernes og Indbyggernes Leilighed, at fastsætte og imellem sig selv indbyrdes at ligne, hvad Skoleholderne for det øvrige, til deres nødtørstige Ophold, i Løn og Indkomst skal nyde, da Kongen formoder, at de behandle Skoleholderne saaledes, at disse ikke skal giøre deres Arbeid sukkende; Og hvad de største Lodseiere i Sognet vedtage, bør de mindre være fornsiede med, men kan de ikke blive enige, bør det ankomme paa Amtmandens og Herreds-Provstens Kiendelse og, paa hvad Maade det end afgiøres, indsendes til Stiftamtmandens og Bispens Approbation; og hvad saaledes engang er fastsat, bør antegnes, og siden blive en bestandig Regel saavel for Lodseierne, som Skoleholderene, uden at være nogen Forandring undergivet, med mindre nogen af christelig Gavmildhed vil give noget til Forbedring for Skolevæsnet. 6.) Isteden for de Skatter, hvilke ved Fr. ere lagte paa Almuen paa Landet, og den paabudne Ligning paa Hovedgaards, Præstegaards, Konge- og Kirke- Tienders Hartkorn, samt Kroehold, Mølle- og Bondeskyld, som herved ophæves, stilles det i Lodseiernes frie Valg, hvorledes de enten efter eller uden for, dog ei høiere end Fr., vil tage Refusion af deres Bønder og Tienere for Bekostningerne til Skolernes Bygning og Skoleholdernes aarlige Underholdning; desuden skal med Degne-Traven forholdes efter Loven, og saasom i ethvert Sogn hidintil af Arilds Tid brugeligt haver været; og da degnene have taget Anledning af Frs 40§ at paastaae Frihed for Consumtion, Familie- og Folke-Skat, saa skal Degnene, som desuden efter Loven bør læse for Ungdommen, enten de tillige ere Skoleholdere eller ikke, ei hentydes under denne Frihed, men de skal, ligesom hidindtil, svare efter Consumtions-Fr., saasom det alene er Skoleholdere, der ei tillige ere Degne, som herunder er forstaaede. 7.) I de Districter, hvor Skoler ere indrettede, saavel i Rytter-Districterne og paa Kongens andet Gods, som paa proprietairernes, bør Degne, som for Skolehold des Aarsag ere befriede, efter Sognepræstens Anviisning saa meget des oftere indfinde sig til Underviisning i de Landsbyer og Steder i Sognene, som ligge langt fra Skolen, hvor Ungdommen om Vinteren formedelst Veiens Vanskelighed ikke uden alt for stor Besværlighed kan indfinde sig, og der med Omhyggelighed undervise de Unge, saavel i at læse i Bøger som udi deres Christendom, rettende sig i alle Maader efter Loven, ligesom og Skoleholderne udi slige Districter i alting bør rette sig efter de giorte Fundatser og den dem givne Instruktion. 8.) I Øvrigt skal Skole-Fr. og Skoleholdernes Instruktion, saavidt de ikke herved ere forandrede, fremdeles blive en bestandig Grundvold for Skolevæsnet i Danmark, og alle Vedkommende sog derefter vedbørlig rette. Amtmændene og Herreds-Provsterne skal strax for sig kalde hvert Sogns Lodseiere tilligemed Sognepræsten, og med dem udgiøre, hvad Tilbygning Degneboligen behøver, hvor eller hvad for nye skoler i Sognene skal forskaffes, hvilke Byers Ungdom skal følge Skolerne, og hvilke Skoleholderne skal besøge, hvilke Steder behøve aparte Skolemestere, og hvad Løn og Indkomst ethvert Skole-Districts Lodseiere vil bevilge hver Lærer; item hvad Tillæg af Degnekaldet Skoleholderne for Kirketjenesten skal nyde; hvilket alt, af Vedkommende behørig underskrevet, de til Stiftamtmandens og Bispens Approbation strax skal indsende; Og bør derefter Proprietairerne, hver paa sit Gods, og især de største Lodseiere i de Byer, hvis Ungdom til Skolerne er inddeelt, men fornemmelig Amtmændene over hele Amtet, enten det er Kongens eller Proprietair-Gods, og Stiftamtmændene, hver i sit Stift, nøie tilsee, at Skolehusene indrettes, Skoleholdet kommer i Stand, og de øvrige Foranstaltninger blive fuldbyrdede inden 1741 Aars Udgang, og at Ungdommen flittig søger Skolerne; Og Præsterne i deres Sogne, Provsterne i deres Herreder og Biskopperne over hele Stiftet bør nøie holde over, at der flitteligen læses og undervises efter Skole-Fr., Instructionen og denne Anordning. Og saafremt nogenPproprietair, Lods-Eier eller Kirke-Patron uden beviiselig skiellig Forhindring findes forsømmelig, den dem paalagte Foranstaltning inden forskrevne Tid at iverkstille, skal de have forbrudt 1 Sldlr. for hver Uge, de efterlade sligt at fuldbyrde; hvilke Bøder Amtmanden hos Vedkommende skal lade inddrive, og Districtetes Skole-Kasse til Skolebøger for de fattige Børn i Sognet, hvor de ere faldne, lade tilkomme. ... Læs videre i 22.txt
Rescr. ang. Skoleholderes Antagelse paa Landet
(Aarhus University Library, 1742-03-30)
1742. 30. Martz. Rescr. ang. Skoleholderes Antagelse paa, Landet.1742... Læs videre i 23.txt
Den store skolekommission
(Aarhus University Library, 1789-05-15)
NEDSÆTTELSE AF KOMMISSIONEN FOR DE DANSKE SKOLERS BEDRE INDRETNING.... Læs videre i 316.txt
Plan for Fattigvæsenets Indretning og Bestyrelse i Staden Kjøbenhavn og dens Forstæder. VI: Om Skolevæsenet for fattige Børn
(Aarhus University Library, 1799-07-01)
Plan for Fattigvæsenets Indretning og Bestyrelse i Staden Kjøbenhavn og dens Forstæder. VI: Om Skolevæsenet for fattige Børn2. Fuld Almisse gives kun dem, som aldeles intet kunne fortjene og kun forsørges i Staden, fordi der mangler Plads i de offentlige Stiftelser; den indbefatter altsaa alt det, som for en saadan Fattig er nødvendigt til fornøden Huusly, Varme, Klæder og Føde. Naar det Høieste, der som fuld Almisse kan gives, er af Direktionen bestemt, bliver dette lige for alle af samme Trang og Uførlighed til Arbeid.3. Høiere end denne Bestemmelse kan fuld Almisse ei for nogen ansættes, men vel lavere efter Omstændighederne.4. De Omstændigheder, som tages i Betragtning til saadan Nedsættelse af Fuld Almisse, ere især: a. om den som forsøges, ei er fuldvoxen, da Almissen bestemmes i Forhold til den yngre Alders færre Nødvendigheder; b. om 2 eller flere boe tilsammen, da den for enhver bestemmes forholdsviis til de derved mulige Besparelser lavere; hvorfor Direktionen bør sørge for, at flere Fattige kunne boe sammen; c. om de ere til Huse hos eller have anden Hjælp fra Slægt eller Venner.... Læs videre i 24.txt
Provisorisk Reglement for Almue-Skolevæsenet paa Landet i Siælland Fyen Lolland og Falster
(Aarhus University Library, 1806-10-10)
1806 10 Oct. Provisorisk Reglement for Almue-Skole-væsenet paa Landet (som, efter Kgl. Befaling, indtil videre bliver at følge) i Sielland, Fyen, Lolland og Falster (bekiendegiort af det danske Cancellie).p. 94... Læs videre i 25.txt
Anordning for Almue-Skolevæsenet i Kiøbstæderne i Danmark Kiøbenhavn undtagen
(Aarhus University Library, 1814-07-29)
Anordning for Almue-Skolevæsenet i Kiøbstæderne i DanmarkXXIV.ANORDNING FOR ALMUE-SKOLEVÆSENET I KIØBSTÆDERNE I DANMARK, KIØBENHAVN UNDTAGEN.... Læs videre i 27.txt
Reglement for Almue- og Borgerskolevæsenet i Kjøbenhavn
(Aarhus University Library, 1814-07-29)
Reglement for Almue- og Borgerskolevæsenet i Kjøbenhavn den 29de Julii 1814Almue- og Borgerskolerne i Kiøbenhavn have hidtil været enten offentlige eller private; til de første henhøre Kirkernes, Fattigvæsenets og Militair-Etatens Skoler, som hver have deres eget authoriserede Opsyn; de sidste ere anlagde og vedligeholdte, deels af Selskaber, deels af enkelte Personer. De vel indrettede Almue-Skoler i Hovedstaden ere fundne utilstrækkelige for Stadens Folkemængde, og allevegne i Sognene har det manglet paa de til Skolevæsenets Udvidelse og Forbedring fornødne Fonds. Et Reglement for samtlige disse Skoler ansees nødvendigt, paa det at Undervisningen i dem alle kan ordnes efter Nutidens Tarv, og sættes under behørigt Opsyn; ligesom og, at nye Skoler, saavidt fornødent, oprettes, og med de ældre samles til et fælles Foreeningspunct; samt, at Forældre og Værger tilholdes og gives Leilighed til, at lade deres Børn og Myndlinger forsvarligen undervise.I dette Øiemeed er følgende allerunderdanigst foreslaaet:... Læs videre i 28.txt
Anordning for Almue-Skolevæsenet paa Landet i Danmark
(Aarhus University Library, 1814-07-29)
Anordning for Almue-Skolevæsenet paa Landet i Danmark af 29. juli 1814VI FREDERIK DEN SIETTE, AF GUDS NAADE, KONGE TIL DANMARK, ETC. GIØRE VITTERLIGT:... Læs videre i 26.txt

Browse

Browsing AU Library by Issue Date

Results Per Page

Sort Options